150 grise døde efter brand i staldbygning

En brand i en staldbygning i en fynsk gård har kostet omkring 150 grise livet.

Natten til onsdag udbrød der brand i en del af en staldbygning ved en gård øst for Glamsbjerg på Fyn.

I alt har branden kostet 150 grise, der enten er døde på grund af branden eller aflivet efterfølgende på grund af skader. Det forklarer vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

Ifølge indsatslederen på stedet er omkring 20-30 søer omkommet, mens 100-150 smågrise er døde på gården, hvis besætning tæller omkring 1500 grise i alt. 

Ejeren af gården har ikke ønsket at udtale sig til mediet, men indsatslederen fortæller, at man formoder at branden er startet i en ventilationsmotor.

"Jeg kan ikke sige det 100 procent, men vi formoder, at branden er startet i en ventilationsmotor, som sidder oppe under taget, som skal suge varmen ud og luften ind. Det er derfra, at det meste er brændt væk", fortæller indsatslederen Jørgen Krogh.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle