Kommuners ret til at afvise udvidelse af landbrug behandles igen torsdag

Torsdag behandles et forslag om at give mere bemyndigelse til kommuner i spørgsmål om udvidelse af husdyrproduktioner.

Torsdag er der 2. behandling af et forslag til Folketingsbeslutning om at give kommunerne bemyndigelse kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion.

Baggrunden for forslaget er at flere kommuner, herunder Holbæk og Esbjerg , føler sig presset af, at kommunerne ikke kan sige nej til udvidelse af landbrug, hvis alle regler for miljø og så videre er overholdt.

Både Esbjerg og Holbæk Kommune på hver sin måde forsøgt at råbe Folketinget op for at skaffe sig mere indflydelse på, hvad der sker indenfor kommunegrænsen.

Det har Enhedslisten kvitteret for med et beslutningsforslag om at give mere magt til kommunerne.

Vil have retten tilbage

Tidligere havde kommunerne bemyndigelse til at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion, men den forsvandt, da den foregående regering samt Socialdemokratiet og Radikale Venstre stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven.

Enhedslistens forslag blev behandlet i Folketinget første gang 5. maj, hvor der ikke var opbakning til forslaget.

"Det vil skabe usikre rammer for erhvervet. Og for naboerne. Og der vil kunne opstå store forskelle fra kommune til kommune. Det er et fornuftigt princip, at erhvervet skal behandles ens på tværs af kommunegrænserne. Og sådan regulerer vi også andre erhverv", sagde Miljøminister La Wermelin til Altinget efterfølgende.

2. behandlingen står til at få samme udfald.

Miljøorganisationen Greenpeace og Landsforeningen mod Svinefabrikker demonstrerer i forbindelse med behandling af forslaget foran Christiansborg torsdag i tidsrummet 10-11. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Du kan se forslaget her.

 

 

 

Faktaboks

Om ændring i reglerne

Det var en del af Landbrugspakken, at husdyrbrugsloven blev ændret for at sænke sagsbehandlingstiden for ansøgninger om husdyrproduktion.

Ændringen blev foretaget i 2017.

Sagsbehandlingstiden er siden raslet ned fra gennemsnitligt 7,9 måneder i 2013 til 4,3 måneder i 2018.

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle