Man bliver stakåndet, når man skal resumere 2021 for begivenheder på landbrugs- og fødevareområdet, men Gransknings-kommissionens afhøringer står uanset hvad tilbage som dramatisk påmindelse om, hvor galt det kan gå. Det skriver Landbrugsavisens chefredaktør Christian Friis Hansen i denne kommentar.
"Julen er børnenes fest, og rundt om på de danske gårde har der også de fleste steder været råd til julegaver, men hvis man som landmand efterfølgende vil bruge lidt af tiden mellem jul og nytår på at rangordne de vigtigste begivenheder i 2021, er der grund til at brygge en stor kop kaffe.
EUs CAP-reform samt øvrige Bruxelles-reformers betydning for ikke mindst danske mælkeproducenter, Overtaksationskommissionens afgørelser om erstatninger i frivillige BNBO-sager, metoo-sagerne i Danbred og L&F, fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Den meget brede landbrugsaftale fra oktober er begivenheden med måske flest perspektiver, og den vil med sin tiårige horisont uden tvivl sætte standarden for branchens udvikling, ikke mindst hvad angår klima- og miljø-tiltag.
Dens betydning kan næppe overvurderes, men en hel del praktisk udmøntning mangler, før de endelige konsekvenser kan gøres op. Men historien om 2021 kan ikke skrives, uden at Granskningskommissionen får sit eget, fyldige kapitel.
På den ene side overgår eksporten af grisekød og mejeriprodukter så langt værdien af minkskind, og derfor buldrer verden videre også uden minkene. Men Granskningskommissionen har på den anden side blotlagt en forvaltningsmæssig rodebutik af de helt store, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) fastholder, at det var det rigtige at slå alle mink ned, men hvor ingen - som i absolut ingen - vil vedkende sig at være kommet på idéen med at slå minkene ned. Det har været beskæmmende og demokratisk uværdigt at følge, og den lethed, hvormed man nedlagde en hel branche, giver bange anelser om, hvad der mon kan ske, hvis en lignende ulykke skulle ramme større erhverv.
Vi ved fra Granskningskommssionens afhøringer, at man i Fødevareministeriet helt frem til, at man 3. november i regeringens koordinationsudvalg blev enige om at slå alle mink ihjel, arbejdede ud fra forestillingen om, at man kunne beholde en mængde avlsdyr og dermed sikre fortsat minkavl i Danmark. Men forløbet, der førte frem til nedlæggelsen af erhvervet, er omgivet af en tåge så tyk, at man må beundre Granskningskommissionens medlemmer, hvis de kan gennemskue, hvad der er sket.
Kommissionen beskæftiger sig ikke med den sundhedsmæssige begrundelse - eller mangel på samme - for nedlæggelsen af erhvervet, nemlig hensynet til folkesundheden, men der er allerede sat rimelige spørgsmålstegn ved, om regeringen gjorde, hvad der var muligt eller i hvert fald rimeligt for at beholde minkerhvervet.
Når Folketinget i 2022 skal drage en konsekvens af Granskningskommissionens arbejde, må denne sidste del uvægerligt veje med i forhold til at kunne svare på spørgsmålet, om udstedelsen af en skatteregning på 19 milliarder kroner og nedlæggelsen af et helt erhverv gik ordentligt for sig".
