Som et led i Brian Christensens overtagelse blev besætningen udvidet med 115 køer, de gamle robotter skrottet og en ny, toptunet malkestald så dagens lys.
Bedriften Finnerupgaard havde kørt godt siden slutningen af 1948, men da Brian Christensen for et år siden skulle overtage og være tredje generation på gården ved Hobro, var der behov for en større overhaling.
"En del af bedriften samt de tre robotter var slidte, så der skulle ske noget nyt, hvis jeg skulle overtage det hele. Der blev moderniseret og udvidet, for det gamle system var simpelthen ikke godt nok rent økonomisk uden en investering", siger 31-årige Brian Christensen, der i dag driver og bor på ejendommen med sin kæreste og lille datter.
Det skriver Velas i en pressemeddelelse.
Da en overtagelse kom på tegnebrættet var der mange løsninger op at vende, herunder om det skulle være et I/S, om der skulle nye robotter ind, eller om der skulle ske noget helt tredje.
"Det endte med, at jeg overtog det hele på én gang", siger Brian Christensen, der derfor udvidede fra 200 til 315 køer og anlagde en ny malkestald med 130 sengebåse, separation og 2x12 malkestald.
Samtidig gik antallet af medarbejdere fra alene at være familien samt en elev til nu fire fuldtidsansatte foruden familien og en elev.
"Vi malker tre gange, og selvom det er tidskrævende, så giver det pote på både økonomi og ydelse. Og så mener vi bestemt, at det giver bedre arbejdstider for de ansatte og mig. Det betyder noget for os alle", siger han.
Slået tilbage til start igen og igen
Den storstilede plan, der skulle munde ud i et nybyggeri og en overdragelse af bedriften, tog sin spæde start i foråret 2020, hvor både bank og rådgivere blev inddraget. Halvandet år efter, i september 2021, blev stalden taget i brug.
Men selvom overdragelsen og udvidelsen lykkedes, så var vejen dertil langt fra en dans på roser.
"Det var afsindigt svært at få finansiering til projektet. Det tog mindst et halvt år, fra jeg lavede det første budget, til lånet kom hjem. Og det var lidt af en rutsjebane, hvor jeg tre eller fire gange i processen troede, at nu var alt i orden. Men pludselig var der opstået problemer, og så måtte vi tilbage på tegnebrættet. Men heldigvis lykkedes det, og det har været kampen værd”, siger den unge landmand.
Brian Christensens strategi for overtagelsen og udvidelsen blev lagt i samarbejde med Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver i Velas.
"For mig var det vigtigt at have en med på sidelinjen, som vidste, hvad der skulle ske. Han vidste, hvor man kunne trykke banken lidt på maven, og han vidste, hvor vi var endt med nogle gode vilkår. Så det har både givet pote rent økonomisk, og så har det givet mig en tryghed i forløbet. Efterhånden er de her projektet jo så store og tekniske, at det er umuligt at sidde med selv, hvis man skal passe et arbejde ved siden af", siger Brian Christensen.
Fra Rasmus Riber Rasmussen fra Velas lyder rådet til alle, der drømmer om at blive selvstændige, til at lægge en klar plan for overtagelsen og være åbne om den over for eksempelvis banken.
"Det handler om tillid, når man som kreditgiver skal låne så mange penge ud. Og jo mere tillid man kan indgyde hos kreditgiverne, des nemmere er det at lykkes med et projekt", siger Rasmus Riber Rasmussen.
Han understreger dog, at det er de færreste generationsskifter, der kræver yderligere investeringer i en sådan grad, som det har været med Finnerupgaard.
Skal være top 10 procent
For Brian har det været en drengedrøm at få sin egen bedrift. Tidligere har han både læst på gymnasiet og prøvet livet som elektriker.
"Men uanset hvad jeg lavede, så var det landbruget, der trak i mig. Jeg ville bare gerne være selvstændig landmand, passe køer og se, hvad jeg kunne udrette. Det var ikke givet, at det skulle ske på den fædrene gård, men heldigvis kunne det så lade sig gøre”, siger han.
Nu består arbejdet for Brian Christensen i at få helt styr på driften og nye rutiner. Målsætningen er, at de i første omgang skal ende i den bedste kvartil af økologer målt på indtjening. Senere er målet at ende blandt top 10 procent.
"Min vision er bare, at vi skal være hamrende dygtige til at passe køer. Og vi skal kun være større, hvis det giver økonomisk afkast. Jeg kan dog forestille mig, at vi nok skal have mere jord i fremtiden, fordi jeg gerne vil være mere selvforsynende for at dække mig af i forhold til høje proteinpriser".
