»Jeg vidste godt, at fælden var klappet, da jeg så politiet«

Da Anders Nielsen drejede ind på gårdspladsen til en af sine tre svinebedrifter en mandag i begyndelsen af november 2007, vidste han godt, hvad klokken var slået. Uden for svinestalden myldrede det med politi og dyrlæger. I weekenden havde et HFI-relæ slået fra, så ventilationen havde svigtet og taget livet af over 100 svin.

»Jeg vidste godt, at fælden var klappet, da jeg så politiet. Om lørdagen så jeg de døde svin, men jeg tænkte, at jeg måtte vente til mandag med at få ryddet op. Når sådan noget sker, skal man selvfølgelig bede om hjælp, men den gang ville jeg have taget det som et nederlag at gøre det,« siger Anders i dag.

Ved den efterfølgende ransagning på to andre af hans gårde, fandt politiet også enkelte døde svin i staldene, og de anmeldte ham for vanrøgt af sine dyr.

Bedriften

Den gang i 2007 gik tingene rigtig stærkt for Anders og Carina. Tre gårde med svin, plus en med mælkeproduktion og 1.000 hektar jord ved siden af. Bedriftens størrelse betød, at de var afhængige af dygtigt mandskab udefra, og det var ikke altid lige nemt at finde midt i en højkonjunktur. Derfor var det mere reglen end undtagelsen, at arbejdsugen nåede over 80 timer.

»Vi var for store den gang og havde alt for meget om ørerne,« fortæller han.

Samtidig var der så store problemer med afsætningen af smågrise, at Anders havde valgt at flytte dyr over på en gård, han ellers havde nedlagt, fordi forholdene ikke var optimale, mens han uden held forsøgte at finde et sted med tomme stalde, der kunne aftage nogle af hans svin.

»Der var overbelægning, og når de går så tæt, ser det ikke godt ud. Men man tænker, at det går sgu nok, vi har måske lidt for meget lige nu, men vi tager fat på det senere,« siger han.

Weekenden

Det var ikke kun for meget arbejde og for lidt afsætning af svinene, som pressede familien i det efterår. Samme weekend, som ventilationsanlægget brød sammen i stalden, gik Carina og Anders og ventede på svar fra hospitalet, fordi lægerne havde mistanke om, at deres nyfødte søn Christian havde en hjernesvulst.

»Det var hårdt, og jeg var ked af det, så derfor gik Anders herhjemme den weekend, for at vi kunne være sammen om det. Hvis det bare havde været en ganske almindelig weekend, havde han jo hevet de grise ud i tide,« siger Carina.

Det uheldige sammentræf betød, at mandagen blev en blandet fornøjelse. Omkring middag fik de svar fra hospitalet, som viste, at deres søn var rask.

»Jeg kan huske, at lige efter vi havde fået svaret, sagde Anders, at han hellere måtte køre over og få ryddet op i svinestalden efter ventilationssvigtet om lørdagen. Det var en mærkelig fornemmelse, at sagen med svinene kom samme dag, for vi var enormt lettede, da vi fandt ud af, at Christian var rask,« fortæller Carina.

Myndighederne

Det var et anonymt tip, som sendte politiet på sporet af stalden med de døde svin. Højest sandsynligt har gæster fra en fest i området kigget ind ad vinduerne og set, hvad der foregik. Og det var da også et voldsomt syn, som mødte dyrlæger og politi, da Anders om mandagen viste dem rundt og forklarede sig.

»De må have fået en chok, da de så alle de døde grise, som lå mellem de levende, og det må have været med til at køre historien op. De gik lidt amok, for det var lige før, at de aflivede svin, hvis de var skeløjede. Men ret skal være ret: Der var overbelægning, og jeg burde have smidt de døde svin ud, så fejlen er min,« siger Anders.

Ud over de svin, som allerede var døde, valgte embedsdyrlægerne at aflive yderligere 170, da de var rundt på gårdene og tilse de knap 5.000 dyr. På turen blev Anders nærmest mandsopdækket af politiet, for der gik allerede et rygte om, at han havde mistet forstanden. Derfor troppede politiet også op om aftenen hjemme hos Carina, da de pludselig ikke kunne finde ham.

»De havde mistanke om, at han havde begået selvmord, så jeg forsøgte at ringe ham op, men kunne ikke få fat på ham, og de kørte igen. Der stod jeg tilbage og tænkte, at nu havde jeg ikke mistet min søn, men var i stedet blevet enke,« siger hun.

Men det viste sig, at Anders hverken var blevet gal eller havde begået selvmod. Fire timer senere lykkedes det Carina at få fat i ham nede på en af gårdene, hvor han stadig var i gang med at rydde op.

Rygterne

Allerede dagen efter var historien om Anders og de døde svin blevet landskendt. Både aviser og tv havde fået opsnappet historien, så tirsdag morgen stod der ni pressefolk uden for gården, og historien eskalerede, som dagene gik. Især billedet af bunken med de døde svin blev godt forsidestof, og her var der ikke tale om fjeren, som blev til fem høns, men i stedet 300 svin, som blev til 2.200, da historien var på sit højeste.

»90 procent af det, som stod i aviserne, var ikke sandt, og det var med til at skille folk. Der var dem som læste aviserne, og så var der dem, der ringede og spurgte, hvad der foregik. Det var jo en offentlig hemmelighed, at jeg var blevet gal og indlagt på psykiatrisk afdeling, så der var da nogen, som blev overraskede, da de mødte mig ved smeden,« siger Anders.

De ville gerne have været ude i offentligheden og fortælle deres historie, så de værste rygter kunne blive manet i jorden. Men de blev rådet til at slå koldt vand i blodet, for hvis aviserne allerede havde skrevet deres egen version, hvorfor skulle de så pludselig modsige sig selv.

»Egentlig rager det mig, hvad andre mener, men jeg følte mig da udstillet, for alle kunne helt gratis komme med deres synspunkter og meninger, og det skuffer mig i dag,« siger Anders.

Folkets dom

Mens Anders næsten måtte vente to et halvt år på at få sin dom fra myndighederne, faldt folkets dom noget hurtigere. Reaktionerne i lokalsamfundet gik lige fra opmuntrende opringninger, til folk som kom og satte skilte op foran gården med teksten: »Manden er gal. Her misrøgtes dyr.«

»Jeg tror, at det er nogenlunde lige så sjovt at blive anklaget for dyremishandling som pædofili, og noget af det hårdeste var alle de rygter, som gik om vores familie. Så er man nødt til at stå sammen,« siger Carina.

Nogle af historierne gik også igen under retssagen. I anklageskriftet stod der, at mellem 600 og 700 svin var døde, og anklageren sagde under retssagen, at hun regnede med, at tallet nok nærmere var 3.000.

»Jeg undrer mig over, at der ikke var nogen som brugte rapporten fra DAKA, for den viser, at der blev afhentet 273 svin i november. En anden af historierne, som også blev almindeligt kendt, var, at dyrene var sultet ihjel, selvom der i rapporterne fra både politiet og Fødevarestyrelsen stod, at der var foder tilgængeligt,« siger Anders.

Kontrollen

Anders ville gerne have fortsat med svineproduktionen, men da ejendommen med soproduktionen blev solgt til kommunen, valgte han at lukke ned i 2008, så bedriften i dag består af malkekvæg og 300 hektar jord. Og selvom det er over to år siden, sagen med svinene kørte, har hverken myndigheder eller omverdenen glemt, hvad der skete dengang. Jævnligt møder enten politi eller kontrolmyndigheder op, fordi der har været en anmeldelse om misrøgt.

»Den sidste anmeldelse kom i ren og sker raseri, lige efter dommen var faldet. Jeg ved ikke, hvem det er, som gør det, så politiet har opfordret mig til at søge aktindsigt og rejse en chikanesag. Men jeg frygter da, hvis en ko skulle sove stille ind en nat, og kontrollen står uden for om morgenen,« siger Anders.

I dag bliver der ikke taget nogen chancer overhovedet, og er der det mindste galt, bliver det vist til dyrlægen, når han er på besøg, for Anders skal aldrig løbe den risiko at ende på forsiden af aviserne igen. Og skulle arbejdet igen fylde for meget, vil han også gøre det anderledes.

»Den gang var Carina ikke involveret i problemerne med overbelægning. Det ville jeg gøre i dag. Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi står med en gren af driften, og Carina ikke ved, om det går godt eller skidt,« siger han.

Dommen

Efter dommen faldt i april i år, har anklagemyndigheden valgt at anke den til højesteret. Så Carina og Anders kan igen gå og vente spændt på, hvad udfaldet bliver.

»Vi synes, at den dom vi fik er retfærdig, for fejlen er blevet begået. Vi har jo aldrig sagt, at vi var uskyldige. Men jeg forstår ikke, hvorfor de har anket den, for der har aldrig været noget hverken før eller efter. Men de tager mig åbenbart meget alvorligt, for de har brugt flere dage i retten med mig, end de gjorde med Stein Bagger,« siger Anders.