Staten bruger beregning fra Københavns Universitet som svar på landbrugets krav om konsekvensvurderinger af vandplanerne. Men landmændene modtog ikke rapportens konklusioner til at forsvare sig med, da de blev hørt om vandplanerne. Rapporten var heller ikke grundig nok, mener BL-advokat Hans Sønderby.
Landbruget har i årtier råbt op om, at der manglede konsekvensvurdering af EU’s vandrammedirektiv, men for døve øren.
Det mener Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby, og det er et af kernepunkterne i den store retssag om vandplanerne, der startede i Vestre Landsret i sidste uge.
Ifølge advokat Hans Sønderby bruger Kammeradvokaten en rapport fra Københavns Universitet i 2012 som argument for, at der er lavet konsekvensvurdering for afgrøder og dyrkning af vandplanernes N-reduktioner.
Men rapporten kom ikke frem til landmændene, da vandplanerne var i høring, og den dækker slet ikke alle konsekvenser.
LandbrugsAvisen har spurgt advokaten om, hvad landbruget selv har gjort.
Har landbruget gjort godt nok opmærksom på, at der manglede konsekvensanalyser af vandrammedirektivet?
»Ja, allerede i 2003 skrev Dansk Landbrug (nu L&F, red.) med Peter Gæmelke i spidsen til ministeriet og forlangte konsekvensvurderinger udarbejdet for landbruget ved at opfylde vandområdeplanernes miljøkrav. Svaret kunne kun forstås beroligende. Senere kritiserede SEGES implementeringen for at mangle åbenhed og borgerinddragelse«.
Hvad svarede ministeriet?
»Retsmødet i sidste uge viser, at ministeriet under miljøminister Auken, undlod at sende Københavns Universitets beregninger over konsekvenserne af den betydelige N-reduktion i høring i 2013. Minister Brosbøl gentog dette i 2014-2015. Københavns Universitets beregninger kom ikke i høring sammen med vandplanerne. Derfor kunne landmændene kun læse om miljøgevinsterne – ikke om deres økonomiske udgifter. De fik ikke det dokument, de skulle bruge for at forsvare sig mod vandplanerne, nemlig det dokument, som dokumenterer de alvorlige konsekvenser for landbruget«.
Hvad sagde universitetet om omkostningerne ved vandplanerne i 2012?
»Københavns Universitet opsummerede i 2012, at vandplanerne kunne føre til lukninger i landbruget. Man udtrykte det som, at vandplanerne kunne blive en »reel økonomisk udfordring« for nogle landmænd. Man satte end ikke maksimum på tabets størrelse, men oplyste ministeriet, at for nogle ville der være tale om 500 kr. pr. hektar »eller mere« som det siges«.
Betyder det, at de faktisk har konsekvensvurderet vandplanerne?
»Det betyder kun, at de vidste, at nogle landmænd kunne komme til at bukke under, men alligevel undlod de at undersøge konsekvenserne af hele N-reduktionen. Det fremgår af rapporten, at den kun undersøger en del af udgiften. Den sidste, og dyreste del, var ikke med. Og det er problem nummer to ved den rapport. Denne viden om konsekvenserne var væsentlig for de høringssvar, som landmændene kunne afgive. Hvis de havde haft denne viden fra ministeriets egen rådgiver i ryggen, havde landmændene haft gode kort på hånden, når de skulle beskrive i deres høringssvar, hvad vandplanerne ville betyde for dem. Men det fik de ikke«.
Hvad siger Kammeradvokaten til den udlægning?
»Kammeradvokaten har bekræftet, at rapporten fra Københavns Universitet hverken kom i høring eller fremkom med i uddrag – rapporten blev end ikke nævnt i høringen«.
Men har landbruget sagt det tydeligt nok?
»For det første skal ministeriet efter min juridiske vurdering dele sin viden med borgerne uopfordret om noget, som kan ramme borgerne hårdt. For det andet har dansk landbrug i alle årene påstået, at landmændene ikke blev vejledt, og at de ikke fik alle oplysningerne på bordet, da de skulle ytre sig om vandplanerne. Denne kritik viser sig 100 procent korrekt. Oplysningerne kom ikke på bordet, da det var relevant og nødvendigt. I dag forsvarer ministeriet sig med præcist den rapport fra Københavns Universitet som landmændene ikke fik i 2012 til at forsvare sig mod vandplanerne, da de var i høring«.
I kritiserer desuden konsekvensvurderingen for ikke at være god nok. Hvad er problemet ?
»Konsekvenserne skal efter min juridiske vurdering udmåles vandområde for vandområde og for den fulde målopfyldelse. Det nytter ikke kun at undersøge en del af indsatsen, for det er de sidste meter, der gør mest ondt, og det nytter heller ikke at undersøge på landsplan for noget, som kan variere meget fra vandområde til vandområde og fra landsdel til landsdel«.
Hvad er konsekvenserne da?
»Landbrug & Fødevarer har med afsæt i vandområdet Norsminde Fjord udarbejdet en undersøgelse sammen med Københavns Universitet. De når frem til, at konsekvenserne er braklægning af kæmpestore arealer - med gigantiske tab for landmændene til følge«.
