Brexit fylder dagligt vores aviser og nyhedskanaler og forhandlingerne kan synes uden ende. Man kan spørge sig selv om Brexit har nogen direkte indflydelse på den danske kornhandel og svaret er ja. Nok også mere end vi egentlig bryder os om, skriver DLG i den seneste markedsorientering for korn.
Af Senior Trader Thomas Ewald, DLG
Efter mange forsøg – og lange forhandlinger – lykkedes det endelig for Englands premierminister, Boris Johnson, at få strikket en udtrædelsesaftale sammen med EU, men det engelske parlament stemte dog nej til aftalen. Der vil derfor frem til d. 31. januar komme en anden- og tredjebehandling samt slutteligt en afstemning om det endelige lovforslag inden aftalen kan gøres gældende.
Vejen frem mod et Brexit er dermed fortsat lang og meget kan endnu gå skævt. Utallige afstemninger i parlamentet har været historisk tætte og for at øge chancen for at få aftalen endeligt på plads og godkendt, har Boris Johnson udskrevet parlamentsvalg. Håbet er, at valget vil lede til en fremgang for de konservative således, at de kan blive uafhængige af stemmer fra andre partier.
Udskrivelsen af valget er et risikabelt træk. Et godt valg for de konservative vil med stor sandsynlighed betyde at et Brexit med en udtrædelsesaftale er tæt på at være en realitet, mens et svagt valg for de konservative kan betyde at alt ender i et hårdt Brexit uden aftale.
Sikkert er det dog, at valgets vinder efter d. 12. december får lov til at sætte den videre dagsordenen for Brexit.
Hvis vi vender blikket mod landbruget, så har Brexit allerede i dag en markant indflydelse på hvordan, der handles. Hvis vi ser på kornhandlen, så er indflydelsen tydeligst i prisdannelsen på f.eks. maltbyg og hvede.
Høje udbytter i maltbyg
Indledningsvis må vi notere os, at høsten 2019 i langt de fleste af Europas lande blev en meget positiv affære med høje udbytter og fyldte lagre.
Set i forhold til 2018 er der således blevet produceret i omegnen af 1,25 mill. tons mere maltbyg end i 2018. De ekstra mængder kommer i overvejende grad fra Frankrig, hvor der - efter indenlandsk forbrug er fratrukket - er ca. 1,1 mill. tons mere til eksport end i 2018 svarende til en stigning på 47 procent.
Også i England har udbytterne været positive, hvilket også ses på den mængde af maltbyg som briterne kan afsætte på eksportmarkedet. Briterne har i 2019 således hele 96 procent mere maltbyg klar til eksport end i 2018 svarende til i alt 475.000 tons.
Brexit eller ej, så er der for høst 2019 derfor betragtelige mængder af maltbyg der skal eksporteres, hvilket helt naturligt har påvirket prisdannelsen i nedadgående retning.
I år er der så yderligere den tvist, at når Storbritannien forlader EU - og bliver et tredjepartsland - så rammes maltbyggen af et toldkontingent fra EU. Kontingentet betyder at alt maltbyg, der importeres til EU fra et tredjeland belægges med en told på 16 euro pr. tons for de første 300.000 tons der importeres ind til EU.
Toldsats på 93 procent
Import ud over de 300.000 tons belægges med en toldsats på hele 93 euro pr.tons. Briterne er således under et enormt tidspres for at få eksporteret så meget af deres maltbyg som muligt ind i EU inden brexit er en realitet for at undgå at betale told.
Dette tidspres lægger naturligt et yderligere pres på maltbygpriserne, og vi ser i øjeblikket, at britisk maltbyg er konkurrencedygtigt helt ind i Polen og Baltikum. Noget der normalt ikke er tilfældet.
Et så massivt eksportpres rammer i første omgang de franske eksportører, der må se deres normalt sikre markeder i Holland og Belgien invaderet af Britisk maltbyg. Med en million tons maltbyg mere end sidste år har franskmændene derfor ikke set anden udvej end at reducere priserne på fransk maltbyg for ikke at blive løbet over ende af briterne og brænde inde med egen maltbyg.
Tilbage står den skandinaviske maltbyg, der til trods for en fin kvalitet, heller ikke går fri af det massive prispres. Positivt er det dog, at den danske/skandinaviske maltbyg har holdt god stand. Men skal man se realiteterne i øjnene, så er presset på priserne i øjeblikket massivt, og der kan tidligst ventes en ændring på den anden side af Brexit.
Hvedehøst opjusteret
Som med maltbyg har årets hvedehøst i Europa også været virkelig god, og så sent som i denne uge er den - i EU producerede mængde - opjusteret med 2 mill. tons således, at den samlede produktion nu er på 154 mill. tons. Det er 17,1 mill. tons (+11 procent) mere end sidste års høst. Også omkring Sortehavet har høsten i år været rigtig god. Produktionen i Rusland og Ukraine skønnes således at nå 103,7 mill. tons i år mod 96,8 mill. tons i 2018 (+7 procent). Der er altså rigelige mængder hvede, hvilket også tydeligt har afspejlet sig i priserne efter høst.
Straks efter høsten lagde landene omkring Sortehavet, ligesom i de foregående år, ud med aggressive priser på hvede og gjorde i nogle uger rent bord på Ægyptens licitationer, men skuffende foldudbytter i vinterhvede medførte nedjustering af Ruslands samlede hvedehøst, og dermed blev de aggressive priser mere moderate, og den russiske dominans på eksportmarkederne tog af.
Rusland med eksportattitude
For tiden er prissætningen på det interne marked i Rusland højere end eksportpriserne. Der er ingen tvivl om, at Rusland vil komme tilbage med en kraftigere eksportattitude når prisstrukturen bliver i favør af eksport. I Vesteuropa er kornmarkedet, som vanligt i de tidligere efterårsmåneder, domineret af salgsmæssigt sløvsind i både Frankrig, Tyskland, Polen samt Baltikum og Skandinavien.
Vender vi blikket mod Storbritannien, så er udfordringerne omkring eksporten af hvede de samme som for maltbyggen. For hvede er der et toldfrit kontingent på 1,5 mill. tons før hveden belægges med 12 euro i told. Derfor ser vi i øjeblikket det samme billede som på maltbyggen. Nemlig en forcering af Storbritanniens eksport for at sikre at den størst mulige mængde for eksport kan udskibes uden told. Engelsk foderbyg og foderhvede har fyldt hylderne i både Holland/Belgien, Irland og Spanien.
Modsat maltbyggen, hvor Storbritannien har afgørende indflydelse på prisdannelsen, så er prisdannelsen på hvede primært drevet af fransk hvede og hvede fra Sortehavsregionen. Der ses derfor ikke helt det samme prispres.
Nødvendigheden af en forceret eksport betyder dog, at den britiske hvede er med til at definere det øvre niveau for europæisk hvede. På samme måde som den forcerede eksport af byg og hvede også har haft en klar indvirkning på priserne på fragt til de europæiske havne, da den store aktivitet lægger beslag på en stor del af last kapaciteten.
Så selv om Brexit kan synes fjern fra vores dagligdag, påvirkes de europæiske markeder dagligt. Derfor er håbet også, at der snart kommer en klippefast løsning, så problematikken omkring Storbritanniens udtræden af EU.
Faktaboks
Ansvarsfraskrivelse
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”
