Analytiker: Kinesisk genåbning løfter råvarepriserne - men der var ingen hjælp til afgrøderne

Den canadiske canola-produktion bliver lavere end ventet, og det kan måske hive priserne en smule op. Det skriver Jyske Bank i sin afgrødekommentar.

Kina fortsætter med at lempe landets covid-restriktioner, hvilket fredag gav et pænt løft til råvareprisen på metaller og holdt hånden under olieprisen.

Til gengæld var der ingen hjælp til afgrøderne frem mod det europæiske luk på afgrødebørsen, hvor især raps blev solgt fra under høj volumen (der blev solgt 4459 kontrakter den sidste halve time).

Det fremgår af denne uges afgrødekommentar fra Jyske Bank.

Det sås også på afgrødebørsen, da priserne på både hvede og raps styrtdykkede, inden kornbørserne lukkede og slukkede fredag.

Dog blev den canadisk canola-produktion for 22/23 nedjusteret fredag eftermiddag med 1,3 millioner ton til 18,1 millioner, hvilket var 1 millioner ton under analytikernes median forventning.

Det amerikanske analysehus AgResource forventer, at det medvirker til et fald i den canadiske eksport til 7,3 millioner ton mod et normalt niveau på 9-11 millioner ton, hvilket isoleret bør understøtte rapspriserne på kort sigt.

Mandag morgen åbner de amerikanske afgrøder da også højere, formentlig grundet førnævnte faktorer, lyder det.

Mest negative hvede-positionering

Ifølge Jyske Bank er der er ikke set mere negative hvede-positioneringer siden midt 2019.

Skulle der opstå pres på udbuddet af hvede, er der basis for en stor opadgående bevægelse i prisen, lyder vurderingen.

Siden tirsdagens data fra sidste uge er majs faldet yderligere 3 procent, og vi venter endnu et pænt fald i
deltagelsen i denne uges data, lyder det.

/kold

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle