Analytiker: Tysk svinenotering kan stige yderligere to kr.

Der kan være yderligere stigninger for den tyske svinenotering på vej, vurderer analytiker.

Den tyske svinenotering er i hopla med sit seneste prishop på 53 øre i går.

Men der kan være meget mere i vente i den kommende periode, mener analytiker Palle Jakobsen, Agrocom.dk.

På sin blog beretter han om, at den tyske svinenotering bliver understøttet af, at antallet af slagteklare svin er lavere end sidste år.

Eksempelvis var der 3,5 procent færre slagtninger i forrige uge sammenlignet med samme uge af 2018. Tilsvarende var der i sidste uge hele 7,5 procent færre grise end samme uge året før.

De færre slagtninger kan meget vel føre til markant højere priser på slagtesvin.

»Med stigningerne i denne uge er priserne på vej op imod en test af modstanden i 11,75 kr., og skulle det vise sig, at priserne kan finde moment til at bryde over, vender den lange trend til stigende. I givet fald får vi tekniske signaler om, at priserne efterfølgende skal imod området imellem 12,75 og 13,75 kr. basis tyske afregningspriser«, påpeger Palle Jakobsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle