2021 har på ingen måde været et nemt år, heller ikke for landbrugets toneangivende andelsselskaber. Ikke desto mindre viser de med exceptionelt flotte regnskaber på stribe, at denne selskabsform kan noget - også når man tænker på de gigantiske klimainvesteringer, der skal foretages i de kommende år. Det skriver Christian Friis Hansen, LandbrugsAvisens chefredaktør.
"Der er ingen vej udenom: Landbrugets toneangivende andelsselskaber gør det bragende godt for tiden. Og det giver genlyd. Ikke kun i fagmedier for landbruget og fødevareklyngen, som LandbrugsAvisen tilhører, lettes der på hatten over de seneste regnskabsresultater. Også i de såkaldte mainstreammedier omtales det, når Arla, DLG eller Danish Agro lægger årets resultater frem, som det sker i regnskabsmeddelelser i al deres nøgternhed og kolonner med lige bagkant.
Historisk flotte regnskaber nærmest over en kant vidner om en del. Dygtige medarbejdere, fremsynede ejere og ledelser, men måske aller vigtigst i disse tider fortæller regnskaberne også nødvendighedens historie. Nemlig den om nødvendigheden af en bomstærk økonomi, hvis selskaberne skal have kræfterne til at bruge milliarder af kroner til fremtidens klimainvesteringer.
Og netop det sidste kan vise sig at blive en historiefortælling, der med god grund kan sættes mere fut under.
For der skal nok ikke samles mere end en håndfuld af landbrugets sædvanlige kritikere og så et par medlemmer af Enhedslisten, før trangen til at forgribe sig på disse selskabers penge kan vise sig for stor.
Ikke sådan at forstå, at nogen vil tage andelsselskabernes lovligt tjente penge, men i Mediedanmark anno 2022 er der ikke langt fra tre gigantselskabers flotte regnskabstal og til slutningen, at ’så må de også til at betale noget mere’. Vi lever trods alt i et land, der har indført topskat.
De samme mennesker læser jo ikke eksempelvis LandbrugsAvisens historier om griseproducenternes stramme økonomi eller om voldsomt stigende foderpriser og deraf følgende presset bytteforhold. Det har de ingen interesse i, deres mål er ikke nuanceret stillingtagen, men at stille deres politiske baglande tilfredse.
Og her vil man hellere begrænse - om nødvendigt med lov - end at udvikle. Punktum.
Noget kunne tyde på, at der hen over den brede politiske midte er en gryende forståelse for de gigantiske investeringer, folketingsflertallets mål om en 70 procents CO2-reduktion kræver. Uanset hvad slutresultatet bliver i forhold til beslutningen om en CO2-afgift eller ej også på landbrugets biologiske processer, er det givet, at der skal investeres massivt i forskning og udvikling, men jo også i biogasanlæg, pyrolyse, power-to-X, og hvad fremtidens løsninger nu ender med at hedde,
Og her er andelsselskabernes seneste regnskaber med til at fortælle historien om virksomheder, der har det fornødne kapitalberedskab og den finansielle styrke til at gå forrest med nødvendige investeringer.
Pengene bliver ikke brugt på guldvandhaner og eksorbitante bonusordninger, Pengene skal investeres i fremtiden".
