Arla advarer mod "særskat" på landbrugets udledning af CO2

Ved at trække penge ud af værdikæden til en CO2 afgift på landbruges udledninger, vil der samtidig ikke være overskud til den helt nødvendige innovation for at foretage den grønne omstilling, mener Peder Tuborgh, direktør i Arla.

Ingen andre lande har en afgift på landbrugets udledninger af CO2 på vej, og heller ingen har planer om det.

Sådan skriver Arlas direktør, Peder Tuborgh i et debatindlæg hos Altinget, hvor han advarer mod konsekvenserne af en sådan afgift, som flere taler for. 

Han forklarer, at hverken forbrugere eller detailhandel vil betale meromkostningerne, der følger af en afgift.

Og de midler der skal gå til afgift, kommer til at gå ud over den grønne omstilling af landbruget, som allerede er i gang.

- Ved at trække penge ud af værdikæden, vil der samtidig ikke være overskud til den helt nødvendige innovation for at foretage den grønne omstilling. Industrien skal motiveres og ikke straffes. Ellers går det hele i stå, lyder det fra Peder Tuborgh i debatindlægget.

Han kalder det i sit indlæg samtidig ”umuligt at beregne en CO2-afgift i forbindelse med biologiske processer”.

Til efteråret er det ventet, at en ekspertgruppe nedsat af regeringen vil komme med deres bud på, , hvordan en grøn skattereform kan mindske landbrugets udledninger og dermed bidrage til at indfri landbrugsaftalens mål om yderligere reduktioner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle