Arla-boss: Vi skal reducere CO2-udledning markant

Som Arla-formand og mælkeproducent er der ingen tvivl i Jan Toft Nørgaards sind.

»Vi er nødt til at forholde os til, at bæredygtighed er vejen frem, både for klimaet og for forretningen. Det kan sagtens gå hånd i hånd«, siger han.

»Jeg så det jo også med mine egne øjne med tørken i 2018. Så må vi også tage et ansvar«.

Netop nu arbejder Arlas topledelse, både den ansatte og den ejervalgte, på at lægge sidste hånd på et større udspil på bæredygtighed og CO2-reduktion.

Endnu ønsker mejerifolkene ikke at fortælle konkret, hvad det indebærer for andelshaverne. Men Arla-bossen opfordrer til at tage det positivt.

»I 1980erne kom der krav om, at vi landmænd skulle bygge gyllebeholdere. Det var jeg meget imod, for jeg havde ikke behov for det. Jeg kørte gylle hver søndag, når mine forældre var i kirke. Men i dag kan jeg se, at jeg dengang kun udnyttede 15-20 procent af gyllen, mens jeg i dag udnytter op mod 70. Det betyder, at jeg køber under den halve mængde gødning. Jeg kan takke Svend Auken og de andre, der pressede os til at gøre noget for miljøet, for«, siger han.

Nu ser landbrugsbossen samme perspektiver i at sætte mål på bæredygtigheden. For det hjælper ikke at protestere og stritte imod, mener han.

»Jeg vil godt tage mere ansvar. Jeg ved, at jeg kommer til at levere på det her, om jeg vil det eller ej. Og så har jeg lyst til at sige, at så vil jeg. Vi har som landmænd en stor faglighed på det her punkt. Og vi skal sikre, at tiltagene bygges på faglighed og ikke kun hos embedsmænd og politikere«, siger han.

Jan Toft Nørgaard skitserer en model, hvor man som landmand kan vælge fra en større værktøjskasse, hvad der passer at implementere.

»Vi har som landmænd ikke skabt problemet. Men vi er alle enige om, at vi ikke vil undvære den industrielle verden, som vi er en del af. Vi kan være en stor del af løsningen«, forklarer Arla-formanden.

Han understreger, at løsningerne endnu ikke er opfundet, men at de vil komme. Som mælkeproducent kan man dog gøre meget, bl.a. med græsmarker og god produktion. Man skal dog være parat til at lave noget om.

Arla har i de seneste år taget en lang række initiativer på området. For Jan Toft Nørgaard giver det god mening, at mejeriet er i front.

»De, der skal tage størst ansvar, er os, der møder forbrugerne. Det er også en del af et godt brand at være bæredygtig. Men jo bedre, jeg kan gøre det her, jo flere penge er der også til mig i sidste ende«, konstaterer han.

Året, hvor Arla udbetalte hele overskuddet

• Kan vi tømme kassen?: Præcis i en måned havde Jan Toft Nørgaard været formand, da han 2. august 2018 ringede til direktør Peder Tuborgh. »Jeg har tænkt på noget«, lød det fra formanden, der derefter foreslog, at man udbetalte hele årets overskud til ejerne.
• 2.160 mio. kr.: Det samlede beløb for efterbetalingen runder dermed 2,16 mia. kr., eller 17,1 øre/kg. Det er næsten 10 øre mere end normalt.
• Lige ud for nu: I de seneste år har både Arlas omsætning og mælkemængde stort set været den samme, nemlig i runde tal omtrent 10,4 mia. euro i omsætning og 12,4 mia. kg mælk.
• Mindre kontraktmælk: Danskerne fortsætter med at øge mælkemængderne og står nu for 39,5 procent af ejermælken med 4,9 mia. kg ud af 12,4 mia. kg. Imens faldt mængden af kontraktmælk mærkbart i 2018 med hele 6,8 procent til nu 1,5 mia. kg årligt.
• Her er det hot: Det mest positive er ifølge ledelsen nøglemålet om at sælge flere brandede varer. Strategien for 2020 siger, at 45 procent af omsætningen skal ske på brandede varer, og det blev nået med 45,2 procent 2018. Målet øges derfor til 46 procent for 2019.
• Her går det knap så godt: Det internationale salg udviklede sig mindre i 2018 end i 2017. Nye lovkrav i Kina bremsede væksten, og valutakurser påvirkede markeder i Asien og USA. Mellemøsten, der er Arlas største internationale marked, leverede 7,9 procent.
• Lussingen synger fortsat: Pundets kurs gør fortsat det onde ved Arla. Alene 2017 kostede det 1,1 mia. kroner på bundlinjen - og 2018 endte med 375 mio. kr. Altså har Brexit og pundets deroute kostet 1,5 mia. kroner - to tredjedele af et helt års overskud for Arla.
• Krummer i Calcium: I 2018 fandt spareprogrammet Calcium 114 mio. euro, selv om budgettet kun lød på 30. Bl.a. har man reduceret antallet af leverandører af print-artikler fra 270 til 1. »Det har sparet 30 procent«, sagde finansdirektør Natalie Knight.
• Det vigtigste: Arlas vigtigste nøgletal, nemlig mælkeprisen, endte på 36,4 eurocent/kg, et fald fra 2017-tallet på 38,1. For 2015 og 16 lød Arla-indtjeningen på 33,7 og 30,9 eurocent/kg.