Arla og DC afhængige af udenlandsk arbejdskraft

Fødevarekoncerner har brug for udenlandsk arbejdskraft.

I weekenden har både Arla og Danish Crown fortalt, at en stor del af deres medarbejdere har et andet pas end det rødbedefarvede.

Til Berlingske fortalte Danish Crown, at de har en stigende andel udenlandske ansatte.

"Ud af Danish Crowns 6.120 timelønnede medarbejdere er de 2.031, eller 33,19 pct. ikke danske statsborgere. Det tilsvarende tal var for to år siden 29,93 pct.," oplyser DC-pressechef Jens Hansen til avisen.

Han understreger, at de udenlandske ansatte får det samme som de danske. Timelønnen under oplæring er lige nu 135,15 kr., og den gennemsnitlige akkordløn efter oplæring ligger mellem 180 og 200 kr. i timen.

Over for Politiken meldte en stribe erhvervsledere koncerndirektør Jais Valeur fra Arla Foods, at de mener, at den politiske debat skader deres muligheder.

"Det er klart, at al den politiske snak om udlændinge ikke er positiv i den sammenhæng. Som virksomhed er vi afhængige af, at vi kan tiltrække de her mennesker. Både i dag og i morgen. Og hvis ikke vi kan det, rykker de her arbejdspladser ud af Danmark", sagde koncerndirektør Jais Valeur fra Arla Foods til Politiken.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle