Arla vil sælge mælkepulver i kinesiske babybutikker

Mejerigiganten Arla vil rigtig gerne sælge mere økologisk mælkepulver til børn i Kina, og markedet er enormt. I forsøget på at blive en national succes satser Arla på at sælge varerne gennem landets mange tusinde børnebutikker. Det skriver Fødevarewatch.

Mælkepulver, der bruges til modermælkserstatning , er en god forretning for Arla, der ikke mindst i Kina, forsøger at gøre det til en endnu større succes.

Særligt er der for øjeblikket fokus på, at få den økologiske produktserie Arla Baby & Me Organic ud til de bevidste kinesiske forældre, som for et par år siden måtte se en større hjemlig mælkepulverskandale rulle, og hvor seks børn døde, mens 3000 blev syge.

Det skriver Fødevarewatch.

Til Berlingske forklarer Asien-chef Jesper Fornaise Colding, at Arla i Kina særligt satser på at sælge mælkepulveret gennem de såkaldte mother and baby-butikker, som mest kan sammenlignes med Babysam herhjemme, og at der for øjeblikket er Arla-pulver på hylderne i 4000 butikker ud af de i alt ca, 80.000 butikker i landet.

"Når kunder første gang støder på Arlas produkter, kan man få en introduktion til hvem, vi er og hvad vores mærke står for. Lige som i BabySam får kunderne i mother and baby-butikkerne en god personlig betjening og rådgivning. Det er nøglen til at bygge vores mælkepulverforretning op i Kina. Næste skridt bliver at komme ud på fire til fem e-handelsplatforme og supermarkeder," siger Jesper Fornaise Colding, der har planer om næste år at være på hylderne i 5500 butikker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle