Arlas konkurrenter klarer sig godt

Robert Wiseman Dairies og Dairy Crest har trimmet deres forretninger og øget konkurrenceevnen.

Mens Arla Foods har handlet om opkøb af den anden halvdel af selskabets engelske aktiviteter, har de to konkurrenter på markedet, Robert Wiseman Dairies og Dairy Crest, skærpet deres forretninger og øget konkurrenceevnen, fremgår det af meddelelser fra de to selskaber til børsen i London.

Årsregnskaberne for 2006 er klar i maj, så de to selskaber offentliggør ikke tal. Men Dairy Crest med en årlig omsætning på omkring 16 mia. kr. understreger, at selskabet har skærpet sin profil ved salg af oste-omsætningen til First Milk. Samtidig gik Dairy Crest over kanalen, hvilket er stort i England, og købte franske og italienske St. Hubert.

Og endelig har Dairy Crest købt mælkemandsforretningen fra Arla Foods. Der er forventninger om synergieffekter for omkring 100 mio. kr. via nedlæggelse af otte depoter samt fælles administration. Dairy Crest forventer at komme i kontakt med 1,6 mio. forbrugere via deres mælkemandsforretning som optimeres yderligere. Direktør Mark Allen siger, at selskabet har arbejdet solidt gennem året, og at det økonomiske resultat er i tråd med forventningerne

Skotske Robert Wiseman oplever fortsat stigende vækst og en omsætning, der lever op til forventningerne og med stigninger i Sydengland og Skotland. Wiseman lægger vægt på fremgangen i omsætningen af den økologiske mælk, og at selskabet her i marts har øget mælkeprisen i butikkerne for at betale mere til producenterne. Også Wiseman meddeler børsen, at resultatet vil blive som forventet.

himmelstrup@landbrugsavisen.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle