Af Marianne Jørgensen, Salling
Bondemanden har klippet bøgehækkene, de gamle af dem, og de står fuldstændigt skarpt nu, fine og lige og ja, fine. Vinterklare. Bondemandens søn har sat neongrønne strips på de nyplantede bøgehækplanter, der ikke blev til noget alligevel. Bøgehækkene, som han og lillesøsteren plantede i modvind og blæst og regn engang i det tidlige forår, dengang corona-virusset stadig var en ny og skræmmende fjende, vi stod sammen om at bekæmpe. De overlevede ikke den hårdhændede behandling, som de unge mennesker udsatte planterne for – men så må det jo være en ommer, enten i november eller i det kommende forår.
Vi står stadig sammen om at bekæmpe corona. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det for pokker snart er ved at være anstrengende med nedlukninger og natteliv, der ikke findes, og de unge, der skal sidde hjemme og studere. Og vi ældre, der ikke heeelt forstår, hvorfor dét kan være så svært at blive hjemme... Og som så selv går i byen og hører musik og danser på bordene i hjemlige omgivelser, for »nu er det gonnok længe siden«, vi har haft en ordentlig fest... tjah.
De fleste af os er blot almindelige mennesker med almindelige menneskers almindelige menneskelige behov. Vi vil danse og kysse og være sammen, more os og have lov til at kysse dem, vi gerne vil kysse. Det er ikke sværere end dét. Men det er aldeles svært, når man så ikke MÅ, fordi det måske, potentielt, er farligt...og et eller andet sted, så forstår jeg godt, at det er megasvært ikke at lave ballade og være til fest i weekenderne, når man nu sider alene hjemme på sit kammer og studerer hele ugen lang. »Lidt sjov i livet må man vel da ha’ lov til at ha’« som Fimpen formulerede det, da Aarhus atter blev en smeltedigel for virus i denne uge, og borgmesteren havde opsang til de unge og besked på at stramme op.
»Kom hjem«, sagde jeg.
Men hun mener ikke, det er helt så tillokkende at være hjemme, som hun gjorde i april og maj, hvor »nyhedens interesse« stadig var at spore, og vi hyggede os meget med at være sammen i døgndrift. Så blev det sommer og eksaminer og sommerskole og høst, og nu er det snart efterår, og der er altså forskel fra dengang til nu. Dengang var ALLE skræmte. Det er alle ikke længere, og der har jo været »blødt op«, og nu husker de fleste at spritte hænder og bære mundbind i busser og tog. De fleste. Ja, men der er nogen, der stadig glemmer det, og som derfor bl.a. er med til at sprede virus. Corona, covid-19. Fuck covid-19. Gå hjem til dig selv og skam dig, Mr. Virus. Hvor du så end er.
Jeg håber, det snart er overstået.
