»Kom bare med flere kalve. Vi kan sagtens sælge dem«

DC Beef har mere end indhentet det, der gik tabt under corona-nedlukningen. Nu opfordres landmænd til at øge produktionen.

Der er gode nyheder fra Danish Crown Beef til de danske kalveproducenter. Med et godt årsresultat tyder alt på en økonomisk sikker fremtid for dem, der har lyst og mod på at øge produktionen ud over de omkring 100.000 kalve, der i øjeblikket produceres på kontrakt. Det er i hvert fald det budskab, som direktør i selskabet, Finn Klostermann, vil tage med ud til landmændene på de kommende repræsentantskabsmøder.

»Vi kan uden store problemer snildt afsætte i hvert fald halvdelen af de 40.000-45.000 kalve, der i øjeblikket sælges til Holland«, siger Finn Klostermann, der mener, at motivationen for at øge produktionen burde være på plads, hvis man kigger i regnskabet.

»Vi er godt tilfredse med resultatet, hvor vi har mere end indhentet det, vi kom bagefter under nedlukningen«.

Fire kr. op

Den gennemsnitlige afregningspris til andelsejerne er i gennemsnit steget med mere end fire kr. pr. kilo fra januar og til regnskabsårets slutning ved udgangen af september. I samme periode er noteringspriserne på tværs af alle kategorier i gennemsnit løftet med over 20 procent. Det er på den baggrund, Finn Klostermann godt tør ønske sig flere kalve.

»Produktionsøkonomien er til det, og det håber jeg da også, at landmændene kan se«.

»Vi ser en stor interesse fra forbrugerne. Selv om trenden går imod, at man vil spise mindre kød, tyder det på, at det er det udenlandske kød, der vælges fra«.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle