For fire år siden blev Ole Kjær mere systematisk i sit brug af DB Tjek.
Et årligt DB-Tjek blev erstattet af to med opfølgning af resultaterne. Dertil gør han brug af benchmarking fra Vestjysk Landboforening, og fra at have en gennemsnitlig indtjening blandt landets sammenlignelige sobedrifter er han i den mellemliggende periode rykket op i top 10 procent.
I efterårets DB-Tjek kunne han samtidig for første gang rykke op på førstepladsen efter at have indtaget andenpladsen i flere omgange.
Det økonomisk fokus fylder meget på bedriften øst for Ringkøbing, og det ligger dybt i hans rygrad, siden han i tidernes morgen valgte at lægge budgetter, før banken krævede det. Det har givet en stor bevidsthed om de økonomiske konsekvenser ved forskellige tiltag, hvad enten det er byggeri eller arbejdsgange i stalden.
»Vi har brugt budgettet til at styre efter og så fulgt det. Det er ikke svært at lægge et budget, men det, man lærer noget ved, er selve processen omkring det. For hvad vil man f.eks. opnå det næste år? «, spørger Ole Kjær.
DB Tjek ændrer vacciner og foder
Resultaterne fra DB Tjek har indflydelse på dagligdagen i stalden, som han selv er driftsleder i.
»Jeg inddrager medarbejderne i resultaterne fra DB Tjek. Vi snakker om, hvordan andres resultater ser ud, og hvad vi kan gøre for at forbedre os i forhold til de andre besætninger, der er med i opgørelsen«, siger han og fortsætter:
»Med udgangspunkt i DB-Tjek har vi ændret strategi for f.eks. vores vaccine- og foderstrategi. Vi lå højt på vaccineomkostningerne efter tre år med PRRS, men der har vi nu efterfølgende skruet ned ved at fjerne AP6-vaccinen, og vi har saneret os ud af PRRS’en i løbet af 2017. Foderet i klimastalden er også ændret, fordi vi kunne se, at andre kunne lave gode resultater, selv om de havde lavere foderomkostninger i klimastalden, end vi havde. Derfor har vi skiftet foderstrategi, og vi har nu en hurtigere overgang til blanding to. Det forbedrer også økonomien«, forklarer han.
Fremgang i økonomien og produktiviteten
Ole Kjær har ikke bare fremgang på den økonomiske bane. Produktiviteten er også gået markant frem de senere år.
Historisk har han ligget relativt højt på grise pr. årsso. Selv om mantraet i dele af svinesektoren er, at mange grise pr. årsso giver dårligere økonomi end f.eks. 35 til 36 grise pr. årsso på grund af flere omkostninger til pasning og ammesøer, så er han ikke nødvendigvis enig i den tilgang.
»Vores søer får rigtig mange grise, men vi har også meget engagerede medarbejdere, som går op i høj produktivitet og samtidig formår at holde liv i rigtig mange af grisene. Vi bruger gerne forskellige tiltag og midler for at forbedre produktiviteten. Det er muligt at gøre - også økonomisk, fordi der er stor bevidsthed om værdien af f.eks. at redde en ekstra gris«, siger Ole Kjær, der har en dødelighed i farestalden på 9,7 procent og dermed en pænt stykke under landsgennemsnittet.
Den høje produktivitet har dog sine omkostninger med vask af farestier fredag morgen og indsættelse af søer et par timere senere - ikke en sundhedsmæssigt set optimal løsning, og derfor kunne Ole Kjær for et par måneder siden tage yderligere 60 farestier i brug.
»De ekstra farestier skal gerne give os større fravænnede grise og en mere rolig arbejdsgang. Desuden skal det give en bedre økonomi, hvis vi kan gå fra 6,3 til 7,0 kg i fravænningsvægt«, siger Ole Kjær, der forventer, at en højere fravænningsvægt kan løfte produktiviteten i klimastalden, som for tiden er det ømme punkt på bedriften.
Investeringen i de ekstra farestier er for ham et udtryk for, at en høj produktivitet hænger nøje sammen med en stram økonomisk styring. For er der ikke midler til at investere i bedriften, er det svært at opnå høj produktivitet og omvendt.
»Man er nødt til at sætte tæring efter næring. Jeg har altid gået efter, at vores bedrift ikke havde for høj gæld. Der skal være plads til uforudsete ting som tørken i år eller kornpriser, der går op i 130 kr.«, siger han.
Næste skridt for Ole Kjær er at fastholde den nuværende høje produktivitet i farestalden med 41,0 grise pr. årsso de seneste 26 uger.
»Vi er gået meget frem de senere år, så jeg vil være tilfreds, hvis vi kan fastholde det nuværende niveau. Dog vil jeg gerne løfte indtjeningen, så derfor overvejer jeg for tiden, om jeg eventuelt skal investere i et minivådfodringsanlæg«, siger han, der foreløbig fortsætter med at håndfodre op til seks gange dagligt i farestalden.
