Danske særbyrder koster mere, end landmænd får i EU-støtte.
»Jeg er træt af at høre, at politikerne kan kræve det ene og det andet af landbruget, fordi vi får EU-støtte. Danske særbyrder overstiger allerede hektarstøtten fra EU.«
Så kontant lyder det fra Frederik Lüttichau, formand for Tolvmandssektionen. På hans egen bedrift vil udgiften til pesticider stige med 15 procent, efter at afgifterne er lagt om - en merudgift på 150-200 kr. pr. hektar.
»Og det er efter, at vi har ændret adfærd efter de nye afgifter,« siger han.
De grønne krav i EU-reformen stiller også danske landmænd ringere end EU-kollegerne, mener han, ligesom jordskatter er en dansk særbyrde.
»De er højere i Danmark end i de lande, vi konkurrerer med,« understreger han.
Jordskatten udgør cirka 300 kr. pr. hektar i gennemsnit. Det værste er dog de danske kvælstofnormer, der reducerer udbytterne markant. Et landsforsøg hos Frederik Lüttichau viser, at han kunne høste 1.200 kg ekstra hvede pr. hektar, hvis han måtte give 40 kg N ekstra og 1.600 kg ekstra ved 80 kg N ekstra i et sædskifte med roer og frøgræs. Samtidig ville proteinindholdet stige med en til to procentpoint.
»Det er en særbyrde for danske landmænd, der svarer til 1.500 kr. pr. hektar, og når man lægger det sammen med jordskatter og merudgift til pesticider, svarer det til 2.000 kr. pr. hektar. Det er i hvert fald mere, end EU-støtten er værd i fremtiden,« siger han.
Samtidig fører det til, at man bruger konsulenterne - der også koster - på at leve op til krav frem for at skabe bedre drift og udvikle produktionen.
