3 spørgsmål til Mattias Tesfaye

Hvorfor skal reglerne være strammere for udenlandske praktikanter i landbruget end i andre brancher?

»Jeg er meget opmærksom på, at mange virksomheder på landbrugsområdet har udfordringer med at skaffe medarbejdere. Men der kommer rigtig mange udlændinge fra tredjelande på praktikantordningen på det grønne område i forhold til alle de andre områder. Derfor er det også endnu mere vigtigt, at vi sikrer os, at ordningen har et reelt uddannelsesmæssigt sigte og ikke blot kan være en genvej til billig arbejdskraft.«

Er det fair at skubbe udenlandske praktikanter ind under løndumping? Betingelserne er jo de samme som for danske praktikanter?

»Ordningen skal have et uddannelsesmæssigt sigte. Hvis færdiguddannede fodermestre kan være ansat som praktikanter i 18 måneder, åbner man i mine øjne for løndumping.«

Hvorfor var det nødvendigt at lade de nye regler træde i kraft med så kort et varsel?

»Vi var imod lempelserne, og vi sagde allerede i valgkampen, at vi ville rulle dem tilbage. Det tænker jeg ikke, der er noget mystisk i. Men jeg har som noget af det første her efter sommerferien sendt en invitation til Landbrug og Fødevarer, fordi jeg rigtig gerne vil i dialog med branchen om de udfordringer, man oplever, når det kommer til mangel på arbejdskraft.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle