Af Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder, Danmarks Biavlerforening
Danske biavlere har gennem mange år måttet kigge langt efter mulighederne for at producere økologisk honning. Som man kender det fra flere andre brancher, tolkes EU-bestemmelserne omkring økologi ikke altid ens i alle EUs medlemslande. Danske biavlere skal derfor overholde strengere regler end kollegerne i nabolandene. Derfor er stort set al den økologisk honning, som man finder i butikkerne, importeret fra andre lande og på trods af dette mærket med det røde danske ø-mærke.
Det er særligt reglen om bigårdens placering, der tolkes forskelligt i EU-landene. I flere tyske delstater er det tilstrækkeligt, at bigårdene er placeret på et økologisk landbrug. I Sverige kræves det, at 50 pct. af arealet inden for en radius af 3 km. er økologisk eller natur. I Danmarks er det et krav, at 95 pct. af nektar- og pollenkilderne inden for en radius af 3 km er økologiske eller naturarealer.
Disse regler stammer fra marts 2017, hvor de danske regler for økologisk biavl blev ændret. Med de nye regler blev arealet, hvor det er muligt at drive økologisk biavl, øget fra ca. 8.000 ha til ca. 200.000 ha. Dette omfatter bl.a. 300 økologiske bedrifter. Men udviklingen viser sig at gå langsomt. Ud af Danmarks ca. 6.000 biavlere var der i 2016 4 godkendte økologiske biavlere med i alt 59 bistader. Tallet er siden vokset til nu at omfatte i alt 16 godkendte økologiske biavlere.
