Bæredygtig Valtra med biogas

Af hensyn til skærpede miljøkrav har Valtra nu lanceret biogastraktoren - version II.

»Det er ønsket om at levere et nyt produkt der tager hensyn til miljøet, som får os til at fortsætte arbejdet med biogas-motorer til traktorer,« sagde Luis Teles fra Valtra.

Valtra har tidligere lanceret en første version af biogasmotoren, som dels blev drevet af diesel, dels af biogas.

»Vi har nu rettet på teknikken, så biogassen bedre udnyttes. Dermed håber vi, at Valtra Biogas version II bliver en interessant traktor for de landmænd, som selv har adgang til biogas,« sagde Luis Teles.

Han erkendte dog, at afgifter på biogas i de enkelte lande verden rundt kan hæmme udbredelsen af biogasmotorer til traktorer.

»I takt med at motorerne øger deres effekt af biogassen, desto mere interessant bliver disse motorer,« sagde Luis Teles.

pwm

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle