Det er ikke altid lige nemt at sige ja til hinanden, og det er det især ikke, hvis man som tyske Bayer og amerikanske Monsanto er to globale kemigiganter, der vil indgå i en af de største fusioner i verdenshistorien.
Ikke alene kræver det tusindvis og atter tusindvis af mandetimer at gennemgå de enkelte koncerners forretninger, for ikke at nævne de 416 mia. kr., Bayer skal lægge for Monsanto. Men nu ser også EU-Kommissionen ud til at lægge sten i vejen for fusionen. For konkurrencekommisær Margrethe Vestager har sat gang i en undersøgelse af, om konkurrencen inden for planteværns- og rapsfrømarkedet ser ud til at blive svækket, hvis de to får lov at gå sammen. Det handler både om forholdene for køberne - landmændene - og om, at små virksomheder kan risikere at blive kvalt i konkurrencen med den endelige koncern.
Som bekendt er Bayer og Monsantos sammensmeltning ikke det eneste, der udspiller sig inden for branchen lige nu. Også Dow Chemical og Dupont er ved at indgå i en fusion til svimlende 852 mia. kr., mens ChemChina fik ja af EU-Kommissionen til at købe schweiziske Syngenta, mod at de frasolgte en del af deres forretninger. Det førte bl.a. til, at DLF fik fingre i Syngentas globale roefrøaktiviteter og Maribo Seeds.
På det mere håndfaste plan fik danske landmænd glæde af den sidste store gødningsforhøjelse i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken. Det var dog kun lidt over halvdelen af det ekstra kvælstof, der blev kørt ud på markerne. Samtidig kan de danske landmænd bryste sig af, at EU-Kommissionen i en ny rapport vurderer, at Danmark er det land, hvor ulovligt købte pesticider har mindst udbredelse.
