De danske N-normer betyder, at vore hvedeudbytter ligger lavere end landene omkring os.
Indtil begyndelsen af 1990’erne lå de gennemsnitlige danske hvedeudbytter på samme niveau som Storbritannien, og kun lidt over Tysklands - men med samme stigningstakt over årene. Så kom N-kvoterne i 1994, og de fik en opstramning i 1999. Og pludselig blev Danmark overhalet af både Storbritannien og Tyskland, som i dag begge ligger stabilt på 2-600 kg over de danske udbytter. Og det rykker Danmark ned på en syvendeplads på verdensranglisten over hvedeudbytter. Det fortæller landskonsulent Lars Bonde Eriksen fra Videncentret, Planteproduktion.
»Danmark ligger højt, fordi vi bor i et hjørne af verden med et godt klima til dyrkning af vinterhvede. Men de sidste 15-20 år dog tydeligt under både England og Tyskland, og det skyldes nok hovedsageligt vores skrappe N-kvoter.«
Belgien, Holland og Irland
Til gengæld har Holland siden 1980 ligget ca. et ton/ha højere end Danmark i hvede. Den forskel er øget til 1,5 ton siden N-kvoterne. I dag ligger Holland på listens 2. plads, Belgien er nr. et og Irland nr. tre.
»Fælles for de tre lande er, at de har ret milde vintre og moderate sommertemperaturer, som muliggør en meget lang vækstperiode. Men det spiller også ind, at de har et forholdsvis lille hvedeareal og dyrker hvede på en bedre jord. Mens både Danmark, England, Tyskland og Frankrig dyrker hveden på en større andel af dyrkningsarealet - og dermed også inddrager mere vekslende jordtyper, hvor udbyttepotentialet er mindre,« siger Lars Bonde Eriksen.
Det understreges af, at hvis man kun medtager region Sjælland, som har 151.000 hektar hvede og et gennemsnitsudbytte over fem år på 8,1 ton/ha, havner Danmark på listens fjerdeplads - trods N-kvoter.
New Zealand imponerer
New Zealand er højdespringer på listen med en imponerende udbyttefremgang fra fire t/ha for 30 år siden til nu otte t/ha. Dog på et begrænset hvedeareal. De har milde vintre og moderate sommertemperaturer - plus en høj solindstråling.
»Fra 2000 steg udbytterne i N.Z. kraftigt samtidig med, at de europæiske foderhvedesorter kom dertil. Og såtidspunktet for vinterhvede blev rykket fra maj til marts/april, hvilket forlængede vækstsæsonen. Planteværn, vækstregulering og kvælstof blev også intensiveret. Og i dag kan New Zealand avle meget høje udbytter i foderhvede med rekorder på over 15 ton/ha,« fortæller han.
