Danmarks sidste ræveavler: Jeg bliver ved, til jeg dør, eller loven stopper mig

Siden den sommer, han fangede to bortløbne ræve i naturen, har Bjarne Mechlenburgs liv været fyldt med ræve.

Rævene fik plads på faderens minkfarm i nordjyske Voerså, og da de i det første kuld fik 12 og 20 hvalpe, var Bjarne Mechlenburg solgt.

»Det må være en rigtig god forretning,« tænkte han ved udsigten til at kunne sælge de mange skind.

Stille og roligt byggede han besætningen op. Tre år senere levede han af det, og efter overtagelsen af faderens minkfarm og en periode, hvor han også havde 650 minktæver, satsede han udelukkende på ræve.

En af verdens bedste

Siden har Bjarne Mechlenburg udviklet farmen til en af verdens bedste rævefarme.

Målt på de salgspriser, som skindene fra farmen i Voerså har opnået på de internationale skindauktioner, ligger farmen i top fem, når det gælder blåræve. Og på trods af den lange afstand, har det være flere henvendeler fra Kina om køb af avlsdyr.

I Bjarnes 40 år som ræveavler har priserne på ræveskind været gennem flere rutscheture. Som for eksempel i det meste af 1990erne, hvor krisen ramte branchen med priser på cirka 350 kr. pr. skind, og antallet af rævefarme i Danmark dykkede fra 1.000 til cirka 30.

Mellem 1.500 og 300 kr.

»Priserne er røget op og ned. Da de toppede omkring 1980, fik jeg 1.500 kr. for et skind. For to år siden lå prisen på mellem 1.000 og 1.100 kr. for et sølvræve-skind og 1.400 til 1.500 kr. for et blåræve-skind,« siger Bjarne Mechlenburg.

Og sidste år dykkede prisen til i cirka 500 kr. for et skind på Kopenhagen Furs auktion. Det var lige netop nok, til at det løb rundt og til ejeraflønning på farmen i Voerså.

»Men vi har været helt nede på 300 kr. pr. skind. Det kan man kun overleve, hvis man har sørget for konsolidering fra de gode år eller ved at tage arbejde udenfor farmen,« siger Bjarne Mechlenburg.

At overleve som ræveavler har i høj grad handlet om tre ting. De to er konsolidering og markedstilpasning.

Bjarne Mechlenburg har langt mere passion for sølvræve end blåræve, men økonomien har dikteret, at 700 af hans 900 tæver er blå.

»Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om blåræve. De er ikke ret kloge. Det er sølvræve til gengæld. Men markedet efterspørger blårævens skind, der er meget populært til besætninger på jakker og frakker. Derfor har jeg flest blåræve.«

Selvom Bjarne synes, at han har været flittig til at konsolidere, var der perioder tidligt i hans karriere som ræveavler, hvor han måtte tage arbejde udenfor farmen og drosle produktionen ned. I 1990erne arbejdede han blandt andet i otte år som stillads-mand på Danyard-værftet i Frederikshavn.

Den tredje betingelse for at overleve som ræveavler handler om følelser. Ikke Bjarnes men omverdenens følelser.

»Næsten alle har set en ræv gå frit rundt i naturen. Og selvom ræve har været holdt som produktionsdyr i over 100 år, er der rigtig mange følelser forbundet med ræve i bure,« siger Bjarne Mechlenburg.

Efter flere års tilløb forbød et flertal i Folketinget derfor i 2009 rævehold af dyrevelfærdsmæssige grunde.

Loven betød, at alle rævehold skulle være afviklet senest 31. december 2016, dog bortset fra virksomheder, hvor rævehold var hovederhverv, der efter ansøgning og dispensation kunne fortsætte driften yderligere syv år frem til 31. december 2023.

Aldrig overtrådt en regel

Som den eneste søgte og fik Bjarne Mechlenburg dispensation til at fortsætte.

Dermed er Bjarne Mechlenburg nu Danmarks sidste lovlige ræveavler. Og han er fast besluttet på at fortsætte de syv år frem 31. december 2023.

»Til den tid er jeg 72 år. Men selvom jeg kan mærke, at kroppen er slidt af at have håndteret ræve, der vejer op til 25 kg, så stopper jeg ikke så meget som et sekund før. Jeg bliver ved, til jeg dør, eller loven stopper mig.«

For den dag, han stopper, skal han selv betale for at ryd-de ejendommen for bygninger, haller og inventar. Den opgave løber op i omkring 1,3 mio. kr. Derudover mister hans 39-årige søn sit arbejde på farmen, der skal lukkes helt ned.

Det er Bjarne Mechlenburg harm over.

»Jeg har aldrig overtrådt en eneste regel om hverken miljø eller dyrevelfærd. Jeg har betalt mange mio. kr. i skat, og jeg har tjent omkring 70 mio. kr. hjem til Danmark i fremmed valuta på en fuldt lovlig produktion,« siger Bjarne Mechlenburg.

»Farmen var helt lovlig, og den skulle have været min og min kones pensionsordning. I stedet står jeg nu med en værdiløs farm, som jeg yderligere skal betale 1,3 mio. kr. for at fjerne. Det er helt urimeligt.«

Stævner staten

Da loven blev indført var der højst to eller tre farme, der havde ræveavl som hovederhverv. Fordi der var så få farme, mener Bjarne Mechlenburg, at sagen skulle have været løst med en ekspropriation.

Han har derfor stævnet Justitsministeriet med krav om en erstatning på knap seks mio. kr. plus renter. Sagen kommer for byretten i København i starten af februar.