Dansk svineproduktion skal lære om åbenhed af kvægbranchen

To nyuddannede jordbrugsteknologer ser image og rekruttering af medarbejdere som de største udfordringer for dansk svineproduktion.

Onsdag i denne uge var Belinda Simonsen og Beathe Hansen til deres sidste eksamen på Dalum Landbrugsskole. Nu kan de kalde sig jordbrugsteknologer. Da de startede med uddannelsen for to år siden, var det ikke for at komme væk fra den praktiske svineproduktion, men for "at komme videre, uden at komme væk fra landbruget", som de udtrykker det.

"Vi havde begge en forestilling om et job som rådgiver foran os," siger Beathe Hansen.

Efter mange års arbejde med praktisk svineproduktion kunne de begge mærke, at staldarbejdet, trods moderne hjælpemidler, var hårdt for piger.

"Og hverdagen i stalden var tit præget af, at vi kun nåede det mest nødvendige. Vi havde ikke tid til at samle op," siger Belinda Simonsen. Det skabte frustration, og efterhånden gik det også ud over arbejdsglæden. De peger begge på, at en fortravlet arbejdsdag ikke fremmer rekrutteringen til svinestaldene.

Image

Det bringer samtalen ind på svineproduktionens image. Begge mener, at toppen i svinebranchen viser for lidt vilje til forandring og udadtil optræder for konservativt.

"De snakker kun om store besætninger med flere tusinde søer, men hvem siger, det er facitlisten?" spørger Belinda Simonsen.

Begge peger på, at kvægbranchen har vist langt større vilje til forandring, og at det er medvirkende til, at den branche har færre 'trælse' sager i offentligheden.

"Svinebranchen handler først, når der kommer et lovkrav. De skal handle, der kommer et lovkrav," siger de og peger på debatten om kastration som et eksempel.

"Vi kunne have vundet den debat, hvis vi havde været længere fremme med nogle forsøg."

Fremtidens stalde

Stalde vil i fremtiden skulle bygges mere individuelle, alt efter hvilke produktionskrav de skal opfylde. For de forventer, at specialproduktioner vinder frem. Og så skal alle svineproducenter opdage, at sygestier ikke kun er et irriterende påhit.

"Sygestier fungerer faktisk de steder, man tager det alvorligt," siger de og peger på et paradoks: De besætninger, som virkelig tager hånd om de syge dyr, har ikke syge dyr i sygestierne! De kan derimod bruges til aflastning og til efternølere.

Multisite er de lidt skeptiske overfor. Ikke på grund af de sundhedsmæssige fordele, men fordi de gennem deres praktiske arbejde har erfaret, at en satellit-besætning ikke altid bliver passet lige så godt som hovedbesætningen.

"Husk også på et godt arbejdsmiljø for den medarbejder, der skal passe satellitten. Han eller hun har også krav på et godt socialt arbejdsmiljø," siger de to nyuddannede jordbrugsteknologer.

mot@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle