Der er en velfærdsmæssig gevinst ved at fjerne PRRS fra landkortet, men der er forskellig opfattelse af, hvor meget sygdommen koster danske svineproducenter.
"Vi er ikke i tvivl om, at vi kan lave en national sanering for PRRS. Spørgsmålet er, om vi vil." Sådan sagde formanden for svinesektionen under Dyrlægeforeningen, Kristan Viekilde, da han forleden indledte en workshop med omkring 60 dyrlæger og rådgivere. De var samlet for at drøfte muligheder og perspektiver i en national PRRS-sanering.
Blandt de fremmødte var der en udbredt opfattelse af, at PRRS koster svineproducenterne penge i form af tabt produktivitet og øget medicinforbrug. Hertil kommer risikoen for, at frie besætninger bliver smittet.
"I mit daglige arbejde ser jeg, hvordan PRRS er med til at bane vej for mange andre sygdomme," sagde Kristian Viekilde.
Han opfordrede Landbrug & Fødevarer og Dyrlægeforeningen til at sætte sig sammen og lave en køreplan for, hvordan Danmark igen kan blive PRRS-frit. I løbet af det kommende år vil en del soholdere sandsynligvis indstille produktionen i forbindelse med kravet om løsdrift i drægtighedsstalden. Med færre sohold bliver opgaven med at sanere landet lettere.
Inden man kommer så langt, er der mange spørgsmål, der skal afklares, herunder hvordan man i saneringsfasen sikrer, at besætninger ikke gensmittes med PRRS, og om man i slutfasen kan tvinge besætninger til at sanere.
"Vi taler ikke om, at man skal totalsanere sin besætning. De fleste besætninger kan udrydde PRRS med nogle relativr enkle, driftsmæssige omlægninger, som alligevel vil være fornuftige at gennemføre," påpegede Kristian Viekilde.
Han opfordrede alle til at drøfte sanering i de PRRS-positive besætninger og betegnede sanering som et moralsk spørgsmål.
"Når vi ved, at det kan lade sig gøre, og der samtidig er bedre velfærd for både dyr og mennesker forbundet med ikke at have PRRS, så synes jeg, at en national sanering også bliver et moralsk spørgsmål," sagde Kristian Viekilde.
