Et ja til udbetaling af efterløn kan koste dig dyrt

Det er fristende at sige ja til at få udbetalt sin efterløn, for de fleste kan nok finde noget at bruge pengene til. Men inden du skriver under, smider efterlønsbeviset ud og bestiller rejsen sydpå, så vær lige opmærksom på, at du samtidig siger farvel til en stor skattefri præmie. Præmien kan alt afhængig af efterlønnens størrelse vise sig at være meget mere værd.

Sådan som reglerne er skruet sammen i dag, så har man ret til en skattefri præmie på lige knap 161.000 kr., hvis man dropper efterlønnen og arbejder på fuld tid helt frem til folkepensionsalderen. Men det forudsætter altså, at du har et efterlønsbevis.

Har du sagt efterlønsordningen fra og har fået pengene udbetalt, så er du allerede droppet ud af efterlønsordningen. Derfor kan du så heller ikke på et senere tidspunkt sige, at du vælger efterlønnen fra og derfor skal have en skattefri præmie for at arbejde videre.

Forveksler ordninger

Folketinget vedtog 20. december 2017 en ny lov om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Er du født i 1953 eller senere, kan du frem til 30. juni i år få dit indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

»Men lige præcis det med den skattefrie tilbagebetaling forvirrer mange. Man forveksler simpelt hen de to ordninger, der begge har det skattefrie element. Altså skattefri udbetaling af efterløn og skattefri præmie for at arbejde, mens man er med i ordningen«, fortæller Øyvind Reebirk Søltoft, der er juridisk konsulent i a-kassen Ase.

»Det er klart det bedste valg at fortsætte i efterlønsordningen, hvis man gerne vil arbejde længere. Der kan sagtens være tale om en dobbelt gevinst ved at benytte sig af den skattefrie præmie fremfor den skattefrie udbetaling. Selvfølgelig afhængig af, hvor meget man har indbetalt på sin efterlønsordning«, lyder forklaringen fra Øyvind Reebirk Søltoft.

I Ase, der har omkring 7.000 landmænd og i alt 70.000 øvrige selvstændige som medlemmer, har man haft en del henvendelser fra folk, der ikke har kunnet hitte rede i de nye regler. Især den gruppe på omkring 6.000 medlemmer, der er født fra 1953 til 1956 og som nærmer sig pensionsalderen.

»Vi har simpelt hen valgt at ringe til alle i den aldersgruppe og orientere dem om konsekvenserne af at sige efterlønnen fra«, fortæller Øyvind Reebirk Søltoft.

Det skal man overveje

Ud over udsigten til den skattefrie præmie så skal man overveje at blive i efterlønsordningen af flere grunde. Først og fremmest naturligvis hvis man vil have mulighed for at gå på efterløn. Men også hvis man vil have et indtægtsgrundlag, hvis man skulle miste sin ret til dagpenge, inden man kan gå på efterløn.

Endelig fraskriver man sig også retten til et seniorjob, hvis man går ud af efterlønsordningen.