Et positivt verdensmarked for oksekød

Markedsorientering af chefkonsulent K. B. Lind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Større eksport fra EU: Prognoser peger på et stigende udbud af kvæg og en større produktion af oksekød i EU i 2015 sammenlignet med 2014. Der er også udsigt til en lille fremgang i forbruget. Dette, sammen med en forventet nedgang i importen ud af EU og en større eksport, ventes at betyde højere priser i EU i år for navnlig hundyr, men også handyrene ventes at få gavn heraf. Importen faldt i 2014, og denne tendens er fortsat ind i 2015.

Der har været en positiv udvikling i eksporten i 2014 og først i 2015. Der er fremgang navnlig til Østasien, hvor det især er Hongkong der trækker læsset. Hongkong har nu afløst Rusland som EU’s største eksportmarked for spiselige oksekødbiprodukter. Der er også afsendt mere til lande i Nordafrika og Mellemøsten. Siden efteråret har Tyrkiet således været i markedet for levende dyr. Også Libanon aftager levende kvæg. De kommer især fra EU-landene langs Middelhavet. Der er også sendt mere kød til Nordafrika og Mellemøsten.

Det er således i vid udstrækning lykkedes at finde alternative markeder til Rusland.

Ikke så store forsyninger og god efterspørgsel

Der ventes et relativt godt verdensmarked for oksekød i år. Der er ikke så store forsyninger, og efterspørgslen fra navnlig Østasien og Mellemøsten/Nordafrika er stigende.

Tørke i Australien har de senere år og også først i 2015 betydet større slagtninger, produktion og eksport. For hele 2015 ventes der dog et fald, da de store slagtninger ikke kan fortsætte i samme tempo. Det vil også betyde faldende australsk eksport. Der ventes ligeledes et fortsat fald i eksporten fra USA som følge af genopbygning af bestanden. Derimod er der udsigt til større eksport fra Indien og Brasilien.

På importsiden ventes der en yderligere fremgang i Kina, der har et lille fald i produktionen. Der må ventes mere direkte import til Kina, da Brasilien nu har fået direkte adgang til det kinesiske marked. Det kan betyde mindre import til Hongkong, men Honkong ventes dog fortsat at blive et betydeligt marked for de lande, der ikke har direkte adgang til Kina. Rusland ventes at importere mindre, som det fremgå af figuren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle