Ewers skifter mineralleverandør

Fra 1. maj 2018 bliver det Nutrimin og ikke som hidtil Vitfoss, der skal levere mineralblandinger til Ewers-kunder.

»Vi ønsker en stærkere og mere selvstændig profil omkring mineraler, og det får vi med Nutrimin som leverandør«, lyder det fra salgsdirektør Benjamin Hansen, Brødr. Ewers.

Han lægger vægt på, at Nutrimin står med landets nyeste og mest moderne fabrik, der lever op til QS-kvalitetsstandarden, der er internationalt anerkendt på området.

Det spiller også ind, at Nutrimin er i stand til at iblande både fiskemel og blodplasma i mineralblandingen, hvis kunden ønsker det.

I praksis vil salget til Ewers-kunderne ske i tæt samarbejde med konsulenter fra begge firmaer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle