Fire af fem landmænd får nej til minivådområder

Politikeres forargelse over, at landmænd ikke vil lave minivådområder, bygger på en stor misforståelse: Mange landmænd vil meget gerne etablere minivådområder men oplever, at det er umuligt at få lov. Beskeden fra oplandskonsulenterne er, at det ikke kan betale sig at ansøge.

»Jeg er nødt til at afvise mindst 75 pct. af dem allerede i telefonen, når jeg får henvendelser fra landmænd om minivådområder. Jeg kan se, at den placering, de ønsker, er forkert eller uden for udpegningen på det kort, jeg arbejder med«, fortæller oplandskonsulent Mikael Kirkhoff Samsøe, Gefion.

Han tilføjer, at han må afvise yderligere mindst halvdelen af de 25 pct., som han går videre med at screene, fordi andre regler blokerer for et minivådområde.

Som en kniv i ryggen

En af de landmænd, som har fået nej til et minivådområde, er Allan Jensen, Lejre.

»Det er altså surt at blive skudt i skoene, at vi ikke gider lave minivådområder. Hør nu her: Vi kan ikke få lov«, siger han.

Den 32-årige landmand oplever kritikken af landbruget for ikke at etablere miniområder som surrealistisk.

»Det er som at få en kniv i ryggen at læse avisartiklerne og opleve det efterfølgende politiske ramaskrig. Hvorfor spørger de forargede ikke os, hvorfor vi ikke har etableret de minivådområder?«

Vil gerne være grøn

Minivådområder er et af de kollektive virkemidler i Landbrugspakken.

De gravede bassiner skal filtrere drænvand for fosfor og kvælstof og forhindre, at ekstra gødning til landbruget fører til, at der udledes flere næringsstoffer til vandmiljøet.

Allan Jensen synes, det er et fornuftigt virkemiddel, fordi det ikke griber ind i hans dyrkning i øvrigt.

Han vil også gerne vise omverdenen og sine københavnske venner, at han er en ’grøn’ landmand, som tænker på miljø og klima. Samtidig er hans arealer, som afvander til Roskilde Fjord, velegnede. Det er kuperede arealer med godt fald ned mod fjorden.

»Jeg har faktisk to-tre steder, jeg gerne ville lave minivådområder«.

Har de raflet om det?

Men det må han altså ikke, for i vandoplandet til Roskilde Fjord, hvor udledningen af kvælstof skal reduceres med godt 30 ton, har det statslige miljøcenter valgt minivådområder fra som virkemiddel.

I stedet skal værktøjerne til at mindske udledningen være lavbundsprojekter, større, offentlige vådområder, skovrejsning og de obligatoriske MFO-områder. Det fremgår af det skema, som Mikael Kirkhoff Samsøe er sat til at arbejde efter.

Han ærgrer sig over at skulle afvise de mange landmænd, der gerne vil gøre en indsats for vandmiljøet. Og han har svært ved at se logikken i, at minivådområder er valgt fra:

De obligatoriske MFO-tiltag kombineret med 10 landmænd med minivådområder kunne løse hele kvælstofproblematikken i Roskilde Fjord og gøre skovrejsning, lavbundsprojekter, ekstra efterafgrøder og kommunale vådområder i hele vandoplandet overflødige, vurderer han.

»Selvfølgelig skal miniområderne kun etableres, hvor der er brug for det. Men det er ærgerligt, man ikke har overladt mere til minivådområder. Fjorden er ligeglad med, hvilket virkemiddel der bliver brugt. Måske de har raflet om det ved julefrokosten?«

Mange stopklodser

Også i andre sjællandske vandoplande oplever oplandskonsulenten, at stive regler blokerer for minivådområder:

De må ikke ligge i områder, hvor stat eller kommune har lavet forundersøgelser til vådområder, selv om de ikke kan realiseres. De må ikke overlappe med §3-arealer, selv hvor naturindholdet er beskedent. Ej heller i områder udpeget til råstofindvinding, inden for strandbeskyttelseslinjen eller tættere end 13 km fra en lufthavn, hvor vandspejlet kan lokke en gås til at lande.

»Pointen er, at mange landmænd gerne vil levere en indsats, men oplever, at der er utrolig mange stopklodser, som forhindrer dem i det«, siger Mikael Kirkhoff Samsøe.

Han anbefaler, at reglerne bliver gjort langt mere smidige og fleksible.