Der skydes med skarpt på regeringens randzonelov på generalforsamlingerne rundt om i landet.
Landmændenes valgte repræsentanter er ikke i tvivl: randzoneloven er noget makværk uden fagligt og juridisk belæg. Og kompensationsordningen, som fødevareministeren i denne uge triumferende kunne melde godkendt af EU-Kommissionen, er stadig for usikker. Det er uvist, hvornår kompensationen kan hentes, fordi der først kan udbetales, når der foreligger gyldige vandplaner.
»Randzonekaos«, »en fuldstændig uholdbar situation«, »krænkende for retsbevidstheden« er blot få af de skældsord, der kastes efter randzonebestemmelserne og de øvrige miljøindgreb i vandplanerne.
Alene i denne uge var der generalforsamling i sytten af Landbrug & Fødevarers primærorganisationer, landbo-, landbrugs- og familiebrugsforeningerne. Sæsonen for generalforsamlinger ebber dermed ud i løbet af næste uge, hvor en halv snes foreninger samler medlemmerne til status for året og debat om fremtiden.
Efterspørgel
At formændenes beretninger er i tråd med medlemmernes ønsker vidner den næsten 2000 medlemmer store, sjællandske landboforening Gefions spørgsmål til medlemmerne om. Her har medlemmerne stemt om, hvad de helst vil høre formanden fortælle om.
Vandplanerne kom ind på en klar førsteplads for de emner, medlemmerne gerne vil have deres formand, Torben Hansen, til at uddybe.
Det får han lejlighed til på næste tirsdag i centeret i Sorø.
Unge på podiet
I Vejle Amts Familielandbrug havde man valgt at lade de unge komme til orde repræsenteret af LandboUngdoms formand Johanne Marie Laursen.
»De unge skal etableres i erhvervet, hvis landbruget skal have en fremtid her i landet,« mener foreningens formand Sven-Aage Steenholdt og peger på, at gennemsnitsalderen hols danske landmænd er høj.
Familielandbruget har sat sig i spidsen for et arbejde med at finde alternativer til de eksisterende finansieringsmuligheder. Sven-Aage Steenholdts egen kæphest er sælgerpantebreve og mulighed for at placere ejendomsavancebeskatningen her. Løsningen kræver dog en lovændring.
Johanne Laursen peger på, at det ikke kun er de unges problem, at der mangler unge i landbruget.
»Vi risikerer også at tabe erhvervet,« siger hun.
