Gammeldags registrering ved eksport koster dyrt

Registreringen af kalve til eksport kunne ske langt smartere og billigere.

Danske myndigheder er ikke med på noderne, når det gælder om at gøre tingene smartere. Det mener de hos Kolding Exportcenter, som er bindeled for landmænd og kreaturhandlere, der eksporterer levende kvæg, eksempelvis kalve.

Taster numre manuelt

I forbindelse med eksporten sidder en medarbejder fra Fødevarestyrelsen og taster kalvenes chr-nummer ind i computeren med henblik på eksportcertifikatet for at få dokumentationen og sporbarheden i orden. Det er kreaturhandleren, der betaler for tastearbejdet, og det koster for tiden 737 kr. pr. time inden for normal arbejdstid og mere efter kl. 17.

»Det kan nemt tage fire-fem timer og løbe op i 4.000-5.000 kr. for et læs kalve,« siger direktør Jytte Jensen fra Exportcentret.

Nemmere at scanne

Hun finder arbejdet vigtigt, men synes det er både dyrt og besværligt, og hun mener, det kunne gøres langt smartere. I mange andre europæiske lande såsom Holland og Tyskland scanner de kalvene, hvilket går langt, langt hurtigere

»Det ville være langt billigere, hvis de brugte samme system i Danmark,« siger hun

De høje omkostninger ved eksporten går direkte ud over landmanden, fordi kreaturhandleren ikke kan betale så meget for kalvene, når han skal dække omkostningerne til registreringen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle