Af Ann Stistrup Christiansen, stud.Med.Vet. og jordbrugsteknolog, Kvæg
To fronter kaster mudder mod hinanden og prøver hver især at råbe højest i den danske ulvedebat.
Og hvad har det resulteret i? Alvorlige personlige trusler mod helt almindelige mennesker. Formanden for den helt nye forening Ulvefrit Danmark er gået af pga. trusler. En folketingskandidat har trukket sig pga. dårlig omtale. Fordi de på et tidspunkt har talt om at ændre reglerne for fredning af ulven. En ny minister kan allerede nu sige, at han ikke vil arbejde for en lovændring - til trods for den desperate selvtægt, der blev begået ved Ulfborg. Med en så hurtig udmelding fra den nye minister kan man godt undre sig over, om han har læst på lektien, eller om han er en pleaser.
Saglighed og løsninger
Det kan ikke passe, at det handler om at råbe højest. Giv plads til sagligheden og argumenterne, og lad os få nogle løsningsforslag på bordet. ”Fordi det synes jeg” er ikke et argument, der holder. Kan man ikke finde et bedre argument, så burde man undersøge sagen eller holde sin mund. Den nye minister, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at mere oplysning er vejen frem. Men husk så, at det er oplysninger om både ulven og oplysninger om dens ofre. Hvad er det for et lavpunkt, ulvedebatten har nået?
Efterhånden handler debatten kun om, hvorvidt folk er bange for ulven eller ej.
Der findes mange historier om ulveangreb på danske husdyr. Ulven slår ihjel, og flere dyr findes levende med en mild eller svær grad af lemlæstelse. Er det dyrevelfærd, at vi tillader et dyr at drive rov på vores husdyr og lemlæste dem, så hele siden står åben, og det kan tælles, hvor mange fostre der ligger i et får, der stadig går levende rundt på marken? Er det dyrevelfærd, at flere dyr jages ud i åer, hvor de drukner? Jeg synes, det er vigtigt, at vi hurtigt finder en lovlig løsning til, hvordan husdyrene kan beskyttes inden for de rammer, vi har.
Esben Lunde Larsen foreslog et godkendt ulvehegn, og Jakob Ellemann-Jensen fortsætter i samme stil. Problemet er bare, at mange fåreavlere er afhængige af flytbare hegn, idet jorden ofte ikke er ejet af fåreavleren selv, men indgår i en afgræsningsaftale. Derudover betyder det et liv med en buskrydder for fåreavleren på grund af vedligehold. For der er jo ikke strøm i hegnet, når først græsset vokser op omkring tråden.
Et ulvehegn er urealistisk. Men hvis det er den vej, som Christiansborg insisterer på, så er det slut med større fårebesætninger. Slut med naturpleje. Slut med vinterafgræsning for andre bønder og slut med samarbejder.
Husdyrenes lidelser
Og hvis vi skal se på, hvad der taler for ulven, må jeg indrømme, at jeg ikke har hørt mange andre argumenter end biodiversitet, og at den rydder ud i hjortebestanden. Begge fine argumenter. Men de er bare ikke gode nok til at godtgøre den lidelse, som vores husdyr sætter ind på den konto.
Sebastian Klein udtalte i DR2s Debatten, at ulven er kommet for at blive. Så lad os tage diskussionen derfra. Hvis ulven ikke forsvinder alligevel, så er det tåbeligt, at debatten i dag er sådan kridtet op.
Jeg frygter for, at den danske fårebestand er stærkt faldende, fordi flere stopper med at have får. Hvad så, når der ikke er flere får ude på markerne? Så er det kvæget, der står for tur. Og så kan danskerne vinke farvel til økologi og køer på græs.
Der er mange aspekter at tage hensyn til, og jeg synes, at vores husdyr bliver glemt i debatten. Og så kan jeg ellers stå der hjælpeløs som fåreavler og dyrlægestuderende og lukke mine får ud, mens jeg spekulerer på, om jeg mon får dem alle ind igen i år.
