Samhain, den keltiske tradition som irske udvandrere tog med sig til USA, er vendt tilbage til Europa som Halloween med græskarlygter og alskens uhygge den sidste aften i oktober. I Danmark var det tidligere efterårsskik at gå rundt og forskrække folk ved at stikke en frygtindgydende roemand op foran vinduerne.
Omkring år 1900 var Knud Oldendow dreng og boede i Ranum ved Løgstør, og her var han med til at lave roemænd om efteråret. I bogen »Det legede vi med ...«, redigeret af Jens Sigsgaard og Ib Varnild, fortæller han om skikken:
»I lykkelig uvidenhed om et faktisk og juridisk begreb som loven om mark- og vejfred plyndrede vi agrene for de største af de modne roer, vi havde brug for. Dem borede vi ud. I skallen, der blev tilbage, blev udskåret et par øjenhuller, en næse- og en mundåbning. Hullerne dækkedes indvendigt af påsat blodigrødt silkepapir, og i bunden af det udhulede hoved blev anbragt en stump stearinlys. Endelig påmonteres et langt skaft, og når mørket var faldet på, satte man roemanden, der nu så frygtindgydende ud med det mystiske og spøgelsesagtige lysskær gennem de røde øjne og den grinende mund, op foran intetanende godtfolks vinduer.«
Dengang blev der dyrket masser af foderroer til det stigende antal malkekøer. Så det var ikke svært at finde en roe til formålet. I dag er det måske nemmere at skaffe græskar.
Om skikken har noget som helst at gøre med kelternes Samhain, kan ikke bevises. Men mange danske skikke er inspireret udefra, og ofte har de rødder langt tilbage i tiden.
Samhain
Halloween er af keltisk oprindelse. Omkring 1. november fejrede de førkristne keltere en stor fest, Samhain. Det var en slags nytårsfest, hvor forbindelsen til de dødes verden synes at have været en vigtig del. På den dag rejste årets afdøde til de dødes rige, og de døde kunne blande sig med de levende. Man klædte sig ud som symbol på, at den midlertidige verdensorden var sat ud af kraft og brændte bål for at udrense det gamle.
Da kristne missionærer som St. Patrick og St. Columcilie omvendte kelterne, blev der, som andre steder, gjort en indsats for at kristne allerede eksisterende skikke. Pave Gregor den Første havde nemlig i 601 udstedt et edikt, som fastslog, at missionærerne skulle forsøge at kristne lokale skikke snarere end at bekæmpe dem. Hvis de lokale for eksempel tilbad et træ, var det mere hensigtsmæssigt at få dem til at indvie træet til Kristus end at hugge det om.
Så Samhain fik lov at leve videre 31. oktober, mens den kristne allehelgensdag blev placeret 1. november.
Jacks lygte
I USA har Halloween udviklet sig til et stort todages karneval med okkulte og gyseragtige undertoner, hvor både børn og voksne klæder sig ud, og skeletter rasler rundt overalt.
Ikon for det hele er de udskårne græskarlygter, »Jack O-lantern«, som har samhørighed med et irsk sagn om Jack, der må vandre hvileløst rundt med sin lygte, fordi han er blevet afvist både i himmerige og helvede.
I Danmark har allehelgensdag ifølge historikerne aldrig haft nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed, og danske genfærd er ikke blevet opfattet som særligt aktive på netop det tidspunkt.
1. november blev afskaffet som helligdag af Struensee i 1770.
