Hans Dam, Ågården i Frørup, er ny formand for det fynske Åbent Landbrug. Han brænder for landbruget som livsform. Landbruget med familien i centrum.
Varen han skal sælge er det ganske almindelige landbrug. Kunderne er det omgivende samfund. Sådan bredt defineret. Salgsdistriktet er Fyn med omliggende øer.
"Sælgertitlen" overgår til Hans Dam, landmand i østfynske Frørup, ny formand for Åbent Landbrug. Som afløser for Kristian Nielsen, Broby. Folk kommer og går inden for landbrugets vidtforgrenede organisationssystem.
Men ikke kun dér foregår der udskiftninger. Pludselig bliver en ung og hidtil forholdsvis ukendt fynsk politiker, Carina Christensen, udnævnt til forbrugerminister. Fagområdet smager jo unægtelig noget af landbrug. Det giver den ny formand visse bakspejlsreflektioner.
"Det kan godt ærgre mig lidt, at vi ikke har haft nogen videre kontakt med Carina, nu hun er blevet minister for et område, der har så meget at gøre med vort erhverv, og hun så oven i købet bor og er valgt her på Fyn."
Axelborg tager over
Hævet op på det landspolitiske niveau er det primært ikke længere et regionalt anliggende at knytte kontakt til politikere. På det niveau er det Axelborg der tager over og lægger strategien, understreger Hans Dam.
Den fynske "afdeling" af Åbent Landbrug er nu ikke så forskellig fra andre landsdele, vurderer formanden. Det har noget at gøre med erhvervsstruktur og urbaniseringsgrad.
"Hvis du tager til Vestjylland, hvor landbruget stadig har en nøglerolle, vil du uden tvivl møde større forståelse end her på Fyn. Men i forhold til det østlige Jylland og Sjælland tror jeg ikke, forskelllen er særlig stor.
Den ny formands indfaldsvinkel til jobbet er tre års deltagelse som menigt medlem af udvalget. Samt flere års skolekontaktarbejde. Så da en anden kandidat til formandsjobbet takkede nej, blev pendulet rettet mod den snart 47-årige landmand fra Frørup.
"Var der lidt betænkeligheder i det, var de begrundet af det tidsmæssige. Ikke af selve arbejdet. For det er noget, jeg brænder for." Svaret falder prompte. Og lige så overbevisende.
Høstfest i Odense
På Fyn er Åbent Landbrug støttet af en halv snes sponsorer. Det samlede budget ligger i underkanten af 300.000 kr.
Konsulent Judith Lynggaard, De fynske Landboforeninger i Odense, fungerer som tovholder.
De største aktiviteter finder sted i september. Åbne landbrug rundt på forskellige bedrifter på Fyn og øerne samt høstfesten på gågaden i Odense. Høstfestens publikum i Odense er typisk bymennesker uden videre tilhørsforhold til landbruget.
Ved Åbent Landbrug-arrangementerne er deltagerne mere landbo-orienterede. Typisk unge forældre med børn, som gerne bruger en times tid på at kigge på kalve, grise, høns og traktorer.
For så vidt ganske ligetil. Men også nyttigt. Landbruget er en aktiv medspiller i det nære miljø, understreger Hans Dam.
"Det er også et spørgsmål om goodwill. Jeg husker en artikel i LandbrugsAvisen, hvor en landmand var inde på samme problematik. Du har en vis reserve af goodwill. Du tærer på den hen over året. Men når snevinteren indtræffer, kan du "fylde den op" ved at skrabe sne for naboen, der hverken har traktor eller sneskraber.
Fjerde generation
Helle, uddannet kvægbrugstekniker, og Hans Dam overtog "Ågården" i 1987. Hans er fjerde generation. På det tidspunkt havde han prøvet at være lønmodtager i en del år. Også at være "hjemmefra" - nemlig som studerende ved Landbohøjskolen i København.
For nu at sikre sig en uddannelse med en mere lovende fremtid end den, der var i udsigt som selvstændig landmand i det så ofte kriseramte landbrug.
Hans fik sin eksamen og blev ansat som planteavlskonsulent i Skanderborg Landboforening og senere på Agrogården i Ringe. Efter halvandet år i Ringe ville skæbnen, at der skulle foretages rationaliseringer, og at de blandt andre gik ud over yngste agronom på planteavlskontoret.
Kort før sin 30 års fødselsdag modtog Hans fyresedlen.
Umiddelbart et slag i ansigtet. Farvel til en god lønindtægt. Men tiden læger jo alle sår. Hans blev landmand på fuld tid.
"Inderst inde var det selvstændig landmand, jeg allerhelst ville være. Bare økonomien tillod det. For så vidt en god og rigtig beslutning. Det problematiske var blot, at andre traf den beslutning, som jeg ikke selv havde mod til at træffe."
I dag er rådgiver-karrieren, så kort den blev, om ikke glemt, så på meget lang afstand. Hans er landmand og kun landmand. Sammen med Helle passer han sin bedrift på 100 hektar planteavl, deraf halvdelen i forpagtning. Passer søer og slagtesvin. Farestalden er blandt meget mere Helles afdeling. Smågrisene fra de 130 søer "gøres færdige."
Hjælp fra aftægtsboligen
De 10.000 høns, der producerer buræg, nævnes også. De er i gode hænder hos en erfaren landmand.
En ældre herre øjnes fra stuevinduet. Thorkild på 85 har retning mod aftægtsboligen efter formiddagens arbejde hos hønsene.
"Ja, det er min far. Han har altid interesseret sig for høns og ægproduktion," fortæller sønnen. Thorkild bor alene i huset. Blev enkemand for tre år siden. Men er altså stadig i fuld vigør, rask og rørig.
Set i en meget produktivitetsorienteret strategi er "Ågården" næppe noget mønstereksempel, fastslår gårdens ejer. Men han vil være landmand på egne præmisser, så vidt det nu er muligt.
"Hvis landbrug her i landet kun er muligt med en stor produktion og mindst to ansatte, så vil vi ikke være med.
Familien på Ågården er på fem. Helle og Hans samt de tre døtre. Og Thorkild i aftægtsboligen.
Et typisk landbrug, hvor familielivet vægtes højt.
"Jeg er eksponent for det landbrug, der ikke vægter økonomien 100 procent."
Kan denne holdning så bære i en fremtid, hvor marginaler kan skille succes fra fiasko?
Svaret er i første ombæring: "Tjae!"
Og i næste: "Var det ikke Martin Merrild, tidligere formand for samfundkontakt-arbejdet, der formulerede det sådan, at han som producent af fjerkræ og mink kunne høre suset fra afgrunden uden dog at kunne se den?
Det samme gælder for os som producenter af æg og svin."
