Hans speciale er rengøring

Fensmark Service var først i landet med professionel rengøring af stalde og siloer.

Rengøring af svinestalde er et arbejdsområde, der altid har fyldt meget hos Arne Møllebro, Fensmark Service.

»Helt fra starten i 1996 har rengøring af stalde og fødevarevirksomheder fyldt meget i virksomheden,« forklarer ejeren.

Medarbejderstaben tæller for tiden seks mand. De udfører mange forskellige opgaver, der alle har med rengøring og hygiejne at gøre.

Rengøring på foderstofvirksomheder fylder mere end tidligere.

»Nogle steder stiller fødevarekontrollen krav om regelmæssig rengøring, så der kommer vi fast med to eller tre måneders mellemrum,« forklarer Arne Møllebro.

Det drejer sig blandt andet om nedfejning af støv i foderudleveringsrum.

30 m høje siloer

Når Fensmark Service rykker ud, har de alt udstyr på nær vand og el med i traileren.

Rengøring af op til 30 m høje siloer er også en opgave.

»Man skal ikke lide af højdeskræk, når man skal hejses 30 m ned i en silo,« understreger Arne Møllebro.

Al silorengøring foregår naturligvis med høj fokus på sikkerhed og med fuld åndedrætsbeskyttelse.

Han husker særligt en 30 m høj silo på en grovvarevirksomhed. Siloen havde ikke været i brug i et par år.

»Vi blæste den ren fra toppen og ned. Da vi nåede keglen, måtte vi blæse huller gennem det tykke lag, der lå i bunden, for at få det fri. Det endte med, at vi skovlede over 10 ton gammelt korn ud,« fortæller han.

Kgl. Hofleverandør

Arne Møllebro rengør også glas i drivhuse hos mange gartnere.

»Vi renser også et drivhus på Fredensborg Slot, så vi er faktisk Kgl. Hofleverandør,« siger Arne Møllebro.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle