Hans Tyrrestrup arbejder fra sit atelier i Thorstrup ved Varde med billedkunst og digtning. Han har stået for adskillige udstillinger og udsmykninger samt bogudgivelser.

Landbruget har senest nydt godt af Hans’ kunstneriske evner, da han som bestyrelsesmedlem i Landbrugets Kulturfond var tovholder på konkurrencen og udgivelsen af digtsamlingen »Vi står solidt plantet«.

Han er uddannet cand.mag. med speciale i dramaturgi men debuterede allerede som studerende med en udstilling på Aarhus Universitet. Bagefter fik han fast arbejde som lektor på Varde Gymnasium, som han forlod i 1994 for at male og digte.

Siden har han fået et stigende antal store udsmykningsopgaver fra både private og offentlige arbejdsgivere.

Udgangspunktet er den hjemlige landsby, hvis kirketårn figurerer i utallige maleriske variationer. Men han inddrager også det meste af kloden som inspirationsfelt blandt andet i sine farvemættede oliemalerier.

Fødselsdagen bliver fejret med to udstillinger: »Palet og periferi« i Kunsthuset i Palæfløjen i Roskilde til 14. september. Kun fire dage senere åbner Varde Museum dørene for udstillingen.

Hans Tyrrestrup sidder i bestyrelsen for kunstnersammenslutningen PRO, har været censor på Kunstnernes Efterårsudstilling og siddet i kommunale, amtslige og ministerielle udvalg.

loh

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle