Heste for Alle

Heste for Alle er fællesbetegnelsen for alle hesteaktiviteterne på Landsskuet i Herning. Aktiviteterne spænder vidt - fra de traditionelle bedømmelser og mønstringer til clinics og opvisninger på banerne og fagfolk i teltet.

Der er tradition for, at landets bedste heste inden for de fleste racer og avlsforbund i Danmark samles til Landsskuet, dyrskuet i Herning. 2013 bliver ingen undtagelse. 285 heste er tilmeldt udstillingen, og dertil kommer cirka 100 heste som deltager i shows og clinics. De 385 heste repræsenterer 23 forskellige racer.

 

Tredje gang

Det er 20. gang, at Landsskuet holdes under det navn, og det er tredje år, at hesteaktiviteterne er samlet.

»Vi laver 'Heste for Alle' for at give publikum en større oplevelse af hesteaktiviteterne, så man både underholdes og får viden med hjem,« fortæller Kirsten Ranvig, som er Landsskuets koordinator af hesteaktiviteterne.

En undersøgelse blandt publikum under sidste års Landsskue viste, at en stor del kommer for at opleve hestene.

»Hestene har bred appel, og derfor markedsfører vi de aktiviteter samlet.«

Viden og underholdning

På Heste for Alle er der i år mulighed for at få et træktur på en pony - altid et hit blandt børnene. Derudover er der faste western-opvisninger, og Majbritt Carter kommer på banen en gang om dagen med forskellige demonstrationer af sine træningsmetoder, som har rod i Monty Roberts.

VM-sølvvinderen Rikke Laumann fortæller om voltigering, og hvordan det kan gøre dig til en bedre rytter. Dyrlæge og dressurrytter Margit Ørum fortæller, hvordan man træner sin hest - uanset om det er til skovtur eller dressur. Margit kalder det træning af fritidshesten til sport og natur. Der er også mulighed for at opleve en hestefysioterapeut, en beslagsmed, en sadelmager og en ekspert i grooming.

Mange konkurrencer

Der bliver igen i år masser af konkurrencer, som publikum kan fornøje sig med. Besindighedsprøve, mønstringskonkurrence og gangartskonkurrence til hest og for vogn er blot nogle af de mange tilbud, som de besøgende på Landsskuet kan se frem til.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle