Holstein-køer holder længere

Køer af Holstein-racen lever længere og giver mere mælk end nogensinde.

Flere køer end nogensinde tidligere har overskredet grænsen på 100.000 kg mælk i løbet af et ko-liv. Gennem det seneste år har 215 Holstein-køer nået over en livsydelse på 100.000 kg mælk. Det er en stigning på tre køer. Dertil er seks køer hædret for at have nået 10.000 kg fedt og protein i livsydelse, og yderligere flere har overskredet grænsen og er klar til hæder. 150.000 kg mælk i livsydelse er det ultimative mål, og den grænse har fire køer klaret.

Mere end fodoblet

For fem år siden var antallet af køer med over 100.000 kg mælk 'kun' 135 køer på et år.

Af de 215 køer er 50 efter tyren T Funkis og 30 efter V Bojer. Nogle besætninger er næsten verdensmestre i at lave 100.000 kg-køer.

Det gælder for eksempel I/S Vestergaard ved Løkken, der de seneste år fået hædret fem køer for at nå grænsen, og I/S Ladefoged, Nørager, Vognsild Østergaard, Aars samt Bjarne Vestergaard Hansen, Spjald, alle med fire køer. Bjarne Vestergaard Hansen fik i ugen inden besætningsbesøgene ved Holsteins årsmøde hædret tre køer, så han allerede er ved at skrive sig ind i listen til næste år.

10.000 kg fedt og protein

Når en ko har præsteret de 100.000 kg mælk, spejdes efter grænsen for 10.000 kg fedt og protein, som er mellemstep op til 150.000 kg mælk.

I år har seks køer klaret grænsen, og de blev hædret på Holsteins årsmøde.

På årsmødet blev det oplyst, at yderligere tre køer har rundet og således er klar til hædring på næste årsmøde.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle