Huldstyring og fodring af hanner og tæver

Alle mink, hanner og tæver, bør nu være rørformede, når de står op, med en markeret indadgående stribe mellem bagbenene. Set oppefra har minken parallelle sider, og hofterne skal kun lige anes, altså huld 2. I dette huld vil minkene være nysgerrige og rolige kort før fodring.

Vores huldvurderingsbesøg i januar viser, at hannerne de fleste steder er i ønskværdigt huld. Hannernes testikler er ude af kropsfedtet, hvilket er vigtigt. For fede hanner parrer dårligere og medfører højere goldprocent. Konsekvensen af for fede enkelthanner bør derfor være kun at anvende disse til første parring eller placere dem i reserverækken. Den sæd, der skal bruges i marts, er nu dannet og ligger og modner på nuværende tidspunkt. Er testiklerne ikke blevet kontrolleret, er det også ved at være tid til at få set, om alle hanner udtaget til avl også har to sten i pungen. Husk, at hanner med én sten kan bruges i nødstilfælde, men afkommet efter dem skal pelses.

Sådan fodres de før parring

Huld 2-hanner skal kun fedes en anelse op indtil midt i februar, hvorefter der i første omgang tildeles ca. 50 procent mere foder umiddelbart før parring. Pas på med for kraftig opfodring, da det kan gå ud over parringslysten, tilsvarende øges risikoen for parringsbesvær ved for tynde hanner. Derudover kan det blive sværere at håndtere under parringen. Hannerne bør være en huld 3 ved parringernes start.

Vi ser for mange tæver, der er lidt for fede på nuværende tidspunkt (dvs. huld 3).

Sidste år opnåede danske avlere det hidtil bedste avlsresultat pr. parret tæve, opgjort type for type.

Dette flotte resultat vil ikke blive gentaget, hvis ikke der er fuld fokus på huldvurderingerne, og tæverne styres i huld 2.

Dette huld skal de blive i indtil flushingen i slutningen af februar. En god flushing, der er en reduktion i fodertildeling efterfulgt af fodring efter ædelyst, bevirker, at mange æg løsnes af tæven under parring.

En sluse foran redekassehullet hos tæver, der utilsigtet er blevet lidt for tynde, bevirker, at de ligger lunere og derved hurtigere kommer tilbage i den rette huld, når de samtidig tildeles foder efter ædelyst.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle