I Kina spiser de brasiliansk

Brasilien står for verdens råvare-produktion, og Kina køber det meste. Det er den korte version af, hvorfor priserne på råvarer fortsætter i vejret.

Forklaringen bag råvarepriserne himmelflugt skal findes i noget så elementært som udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter råvarer kommer fra de nærmest umættelige kinesere, og for mange råvarer gælder det, at udbuddet skal findes i Brasilien. Brasiliens eksport af landbrugsråvarer er steget eksplosivt over de sidste år, og i dag er samba-landet blandt andet verdens største eksportør af sojabønner.

En graf over den brasilianske sojaproduktion viser med al tydelighed, at der er en voldsom vækst i den brasilianske produktion. Tal fra Jyske Bank viser, at produktionen af sojabønner steg fra 15 mio. ton i 1990 til 60 mio. ton i 2007.

I samme periode er priserne på sojabønner, handlet på børsen i Chicago, steget fra omkring seks dollar per bushel til et nuværende prisniveau på 12 dollar per bushel.

Kina

Men hvad har fået priserne til at stige i selv samme periode, hvor udbuddet er steget markant?

Her kommer Kina igen ind i billedet. I perioden fra 1990 til 2007 gik Kinas nettoimport af sojabønner i samme retning som sojaproduktionen i Brasilien. Fra en nettoimport omkring et rundt nul i midten af halvfemserne er Kina nu verdens største importør af sojabønner med en import over 33 mio. ton i 2007. Dermed er tendensen i sojamarkedet meget lig markedet for andre afgrøder. Forklaringen findes i Kina.

buhl@landbrugsavisen.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle