Jægersoldat hjælper sønderjyder på vej

Erfaringerne fra tiden som jægersoldat og mangeårig coach er blandt emnerne, som B.S. Christiansen vil dele ud af til de sønderjyske mælkeproducenter, når de fire sønderjyske landøkonomiske foreninger holder kick-off-møde onsdag 4. september.

Mødet sker som indledning på indsatsen ’Ta stilling Ta handling’, og målet med aftenen er at motivere landmænd med ægtefæller til at tage stilling til deres tilværelse og produktion.

»B.S. Christiansen vil blandt andet fortælle om, hvor vigtigt det er at have taget stilling, og hvordan det vil ruste én til at reagere og handle senere,« fortæller Camilla Louise Bak, konsulent ved Syddansk Kvæg og projektkoordinator for arrangementet.

Personlighed har betydning

Deltagerne i kick-off-mødet får også lejlighed til at høre om persontyper, og hvordan personligheden har betydning for valget og måden at vælge på i direktør i VisitHerning Lars Hajslunds indlæg.

Foruden Lars Hajslund og B.S. Christiansen vil national indsatsleder Søren Greve Olesen fortælle om indsatsen, og Gitte Grønbæk, direktør i VFL, Kvæg, vil fortælle om, hvilke valg kvægbrugerne bør tage stilling til. Herforuden vil hun fortælle om anbefalingerne fra Kvægbrugets Taskforce, som hun selv er medlem af.

En gruppe som tidligere på året udgav en rapport med anbefalinger for kvægbrugets fremtid.- pwm

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle