Mindre bearbejdning af jorden sparer brændstof og forsinker at kulstof i jorden bliver til CO2.
Danske landmænd får travlt med at reducere udledningen af klimagasser, hvis de skal nå at være klimaneutrale i 2050. En af vejene er reduceret jordbearbejdning eller endnu bedre det særlige koncept Conservation Agriculture, som handler om at bevare kulstof i jorden.
Ifølge Annette Vibeke Vestergaard, landskonsulent hos Seges, er det ikke nok bare at droppe ploven, hvis man fortsat harver dybt og ofte med store maskiner.
»Effekten afhænger af, hvor reduceret indsatsen er«, understreger hun.
Jo mere reduceret, des mindre brændstofforbrug, og deri ligger en klimaeffekt. Samtidig vil mindre bearbejdning af jorden føre til mindre omsætning af kulstof i jorden. Så længe kulstoffet bliver i jorden, bliver det ikke til CO2 i atmosfæren.
»Det allerbedste for klimaet vil være direkte såning«, siger hun.
Begrænset effekt
Ifølge klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, er det kun klimaeffekten af mindre brændstofforbrug, man kan være sikker på ved reduceret jordbearbejdning. Den effekt svarer til beskedne 0,1 ton CO2 pr. hektar sammenlignet med pløjede marker.
»Der kan være mange positive effekter af reduceret jordbearbejdning, men det påvirker kun kulstofindholdet lige i overfladen og har ikke den store klimaeffekt«, siger han.
Derfor skal man tage skridtet fuldt ud og tænke i Conservation Agriculture, hvis man skal have klimaeffekt.
»De landmænd, der gør det, holder fast i halmen, har flere efterafgrøder og gør meget mere for at maksimere kulstofindholdet i jorden«, siger han.
Regnorme gør arbejdet
Søren Ilsøe, rådgiver hos Agrovi og landmand, driver sin bedrift efter principperne for Conservation Agriculture. Han peger på, at efterafgrøder er en vigtig del af klimaeffekten.
»Jo flere planterester, vi efterlader i jorden, des bedre, og jo mindre vi roder i jorden, des mindre bliver de omsat«, påpeger han.
Ud over de obligatoriske efterafgrøder dyrker Søren Ilsøe derfor frivillige efterafgrøder med bælgplanter i.
»Det giver nogle langt kraftigere efterafgrøder, fordi de samler kvælstof, og hvis man har for eksempel olieræddike med dybe rødder i blandingen, fører det ikke til større kvælstofudledning«, siger han.
Kulstof i dybden
Fordelen ved Conservation Agriculture frem for reduceret jordbearbejdning ligger i, at kulstoffet bliver bedre fordelt i jordlagene.
»Vi har flere regnorme, og de trækker halmen ned i én til halvanden meters dybde. Det bremser forbrændingen af kulstoffet«, forklarer han.
Samtidig kan vandet komme væk fra marken gennem regnormegangene, hvilket mindsker risikoen for dannelse af den meget klimapotente lattergas.
Ifølge Søren Ilsøe kan man reducere udledningen af CO2 med ét ton, hvis man efterlader halmen, ét ton CO2 ved direkte såning og 1,2 ton CO2, hvis man dyrker kraftige efterafgrøder.
»Det giver faktisk en ret stor klimaeffekt«, siger han.
Faktaboks
Sådan er effekten:
- Reduceret jordbearbejdning eller især Conservation Agriculture parkerer kulstof i jorden i planterester, som planterne har produceret af CO2 fra atmosfæren. Så længe kulstoffet er i jorden, er det ikke i klimagassen CO2 i atmosfæren.
- Man kan ikke nødvendigvis gå fra pløjejord til Conservation Agriculture fra et år til et andet. Hvis der ikke findes en regnorm, og jorden er fattig på humus, skal man have en årrække med mange efterafgrøder, før man kan få succes med at droppe jordbearbejdningen, påpeger Søren Ilsøe
