Forbrugerpriserne stiger over tid mere end landmandens priser. Det viser en undersøgelse, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, har lavet ud fra Danmarks Statistiks tal.
Udviklingen over de sidste ti år viser dog, at tendensen er stoppet for kød, men ikke for mælk.
De sidste 20 år har afregningsprisen til mælkeproducenterne været nogenlunde uændret, mens forbrugerprisen på mælk er steget med ca. 50 procent, og går man endnu længere tilbage, er prisgabet endnu større. Undersøgelsen viser også, at forbrugerpriserne stiger med en vis forsinkelse, når afregningsprisen til landmanden stiger, mens forbrugerpriserne til gengæld falder mindre og væsentligt langsommere, når mælkeprisen til landmanden falder igen.
Det kan ifølge Henning Otte Hansen være et tegn på, at markedet ikke fungerer optimalt, og på stigende profit.
Det betyder dog ikke, at det er detailhandelen, der har scoret hele gevinsten. I samme periode er den pris, mejerierne har opnået for mælken, nemlig også steget. Ca. halvdelen af merprisen for forbrugerne er således gået til mejerierne.
Stadig mindre andel
Tilsvarende gælder for andre fødevarer, at landmændene får en stadig mindre andel af forbrugerprisen.
Da priserne på brød for nogle år siden steg kraftigt, skyldtes det ifølge konkurrencemyndighederne ikke kun stigende kornpriser, men derimod stigende avancer.
For mælken er der desuden det problem, at den bliver brugt som slagvare og våben i mælkekrige mellem detailkæderne.
»Der har hidtil været en klar langtsigtet og global tendens i retning af realprisfald på korn og andre landbrugsvarer ikke mindst takket være de opnåede produktivitetsstigninger og stordriftsfordele i landbruget, og derfor er det ikke så mærkeligt, at landmandens andel af forbrugerpriserne falder,« siger Henning Otte Hansen. Samtidig lægger reallønsstigninger over tid et opadgående pres på detailpriserne. Endelig er landbrugsråvarerne ofte homogene bulkvarer præget af stor priskonkurrence.
