Fristen for at klage over, hvordan vandplanerne er blevet til, udløb i går. Landbrug & Fødevarers klage for tre landmænd, der skal bane vej for andre medlemmer.
Tre landmænd i Sydjylland, Vestsjælland og på Stevns har så mange og omfattende problemer med de planlagte ændringer af vandløbsvedligeholdelsen på deres ejendomme , at de kan bruges som eksempler på de tusindvis af L&F medlemmer, som får konsekvenserne af vandplanerne ind på livet.
De tre er derfor udvalgt og har indvilliget i at Landbrug & Fødevarer fører deres sag over Natur- og Miljøklagenævnet. Organistionens advokat på området, Håkun Djurhuus, afleverede klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet torsdag i denne uge.
De tre landmænd skal være murbrækkere for hele det kompleks af problemer, der tog sin begyndelse ved regeringens fremlæggelse af sine vandplaner for godt halvandet år siden. Vandplanerne blev vedtaget i december.
Gælder for alle
Håkun Djurhuus hæfter sig ved, at Landbrug & Fødevarer ikke er klageberettiget som interesseorganisation for medlemmerne. Derfor klager organisationen på vegne af de tre. I den juridiske sprogbrug kaldet "mandatar".
"Det spøjse er, at en lystfisker, der kommer og fisker tre gange om året i et vandløb, er høringsberettiget, så allerede her er der en mærkværdig prioritering fra myndighedernes side," mener advokaten.
Klagen fra de tre landmænd bliver alligevel en klage på hele landbrugets vegne.
"Med klagerne sender vi et signal til nævnet og politikerne om, at der er en lang række problemer og overtrædelser af helt klare regler for, hvordan myndigheder kan opføre sig over for borgerne. Klagen lægger op til, at Natur- og Miljøklagenævnet må behandle denne sag først, fordi den får betydning for de øvrige klager, der kommer ind," siger han.
Blandt den lange række af problemer i forbindelse med vandplanerne nævner Håkun Djurhuus, at Danmark har overimplementeret EUs regler uden at have hjemmel til det i loven.
"Det er embedsværket, som på egen hånd har strammet reglerne, og det må det ikke. Man må godt overimplentere, men ikke uden at politikerne har besluttet det," fastslår advokaten.
Et andet eksempel er de mange landmænd, som i begyndelsen af december sidste år selv måtte undersøge, om deres jord var omfattet af nye udpegninger og fik en høringsfrist på fem arbejdsdage.
"Det er helt uhørt i forvaltningsretten, at man via annoncer skal undersøge, om man bliver ramt af så hårde og konkrete indgreb. Det var en kosmetisk manøvre og slet ikke et reelt tilbud til borgerne om at blive hørt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min tid som jurist," siger Håkun Djurhuus.
Med klagen til Natur- og Miljøklagenævnet kan de tre landmænd ikke anlægge civil retssag mod Naturstyrelsen eller staten.
