Klimacontainere er tjent hjem på et-to år

Danbox Danmark oplever stigende interesse for klima-containere og -pavilloner.

Når effektiviteten i soholdet stiger hvert år, opstår der tit flaskehalse i smågrisestalden.

»Vores løsning med en klimacontainer eller en større klimapavillon er velegnet til at løse sådanne flaskehalse,« forklarer direktør Tyge Hvass, Danbox Danmark.

Han oplyser, at en klimapavillon på 4,4 x 16 meter rummer fra 200 til 400 stipladser og koster 375-400.000 kr.

Alligevel er investeringen tjent hjem på mellem et og to år, oplyser direktøren.

»Erfaringen er også, at smågrisene ikke får det sædvandlige knæk i tilvæksten, når de fravænnes til en klimacontainer eller klimapavillon,« siger direktøren.

Lang holdbarhed

Bunden i klimapavillon er fremstillet i plast. Over plasten er der et kar af glasfiber, hvor gyllen opsamles.

De indvendige vægge er fremstillet af karosseriplade og er isoleret med 150 mm.

»Karosseriplader er normalt mørke i overfladen, men vores er malet lys af hensyn til lysvirkningen,« forklarer direktøren.

En komplet klimapavillon vejer 16 ton. Hos svineproducenten placeres den sædvanligvis på et punktfundament.

Individuelle

Pavillonerne tilpasses kundens ønsker.

»De leveres ellers klar til brug på nær fodringsanlæg,« forklarer Tyge Hvass.

Man kan enten vælge mellem en eller to sektioner, og dermed et eller to ventilationsanlæg.

Faktaboks

Danbox Danmark

  • Sælger klimacontainere og klimapacilloner
  • Klimacontainere er typisk ombyggede kølecontainere
  • Pavillonerne er nybyggeri

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle