Lavere kvælstoftab og dermed bedre kvælstofudnyttelse er effekten af kontrolleret dræning. Hør hvordan på Plantekongressen.
Bør kontrolleet dræning være et virkemiddel i forbindelse med vandplaner som alternativ til bl.a. efterafgrøder?
Det spørgsmål søges afklaret med et stort GUDP-projekt om kontrolleret dræning, der gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, VFL Planteproduktion samt lokale foreninger og landmænd. Projektet omtales på Plantekongres 2013 af seniorforsker Christen Buus Jørgensen, Aarhus Universitet, under session Sidste nyt fra rodzonen.
Effekt i udlandet
Kontrolleret dræning består i korte træk i, at man sætter reguleringsbrønde på drænsystemet, så vandstanden i jorden kan hæves og holdes konstant. Ved på den måde at holde vand tilbage i jorden hen over vinteren opstår der iltfri forhold i rodzonen, hvilket både reducerer omdannelsen af ammonium til nitrat og forøger omdannelsen af nitrat til kvælstof og lattergas.
Dermed bevarer man en større mængde af kvælstof i rodzonen og reducerer udvaskningen af nitrat.
»I Finland, Sverige og områder af USA bruges kontrolleret dræning i et vist omfang: I Sverige og Finland gives der tilskud til det,« siger landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL Planteproduktion.
»I Sverige er der målt lidt mere kvælstof i jorden efter kontrolleret dræning. Desuden kan man naturligvis bruge metoden til at holde vand tilbage for at holde afgrøderne velforsynede med vand. Det sker faktisk allerede nogle steder på lavbundede arealer.«
Prøves fire steder
I forbindelse med projektet er der etableret kontrolleret dræning fire steder i Jylland og på Fyn.
Frem til 2015 skal man måle effekter af metoden på såvel tabet af kvælstof og fosfor fra arealene som på væksten af vinterhvede. På to af arealerne gennemføres desuden intensive planteanalyser samt målinger af mineralsk kvælstof og af emissionen af lattergas. I 2012/13 reguleres vandstanden dog ikke, idet årets data bruges som reference.
»Hvis kontrolleret dræning har den effekt, vi håber, kan metoden måske blive et godt alternativ for landmænd med flade, drænede arealer - og samtidig gavne udbytterne,« siger Søren Koling Hvid.
