Med faste kørespor kan kørslen med tunge maskiner kontrolleres, og jorden skånes for unødig belastning. Mest optimalt er kontinuerligt faste kørespor til alle opgaver og ens arbejdsbredde for maskinerne.
I det moderne landbrug opstår en konflikt i forhold til den stigende mekanisering. Denne optimeringskonflikt
i forhold til en optimal udnyttelse af landbrugsjorden set henholdsvis fra planternes og maskinernes side.
Planterne vil gerne have en fugtig, luftig og porøs jord at vokse i, hvorimod traktorer og andre hjuldrevne maskiner ønsker en tør og fast jord, hvor rullemodstanden er så lille som mulig med størst muligt vejgreb. Bæreevnen skal være så stor, at den kan understøtte stadig større maskiner med stadig større akseltryk.
Når jorden overkøres
Ved etablering og pasning af afgrøder har rullemodstanden, vejgrebet og jordens bæreevne stor indflydelse på effektiviteten af det udførte arbejde. Her virker de trafikale forhold modstridende, da en øget trafik medfører et øget arbejde for at genløse jorden, så den egner sig til plantevækst. Sker løsningen af jorden kun til en begrænset dybde, er der risiko for at skabe et lag, som er uigennemtrængeligt for planterødderne med resulterende udbyttereduktion.
Det mikrobielle liv i jorden har stor indflydelse på omsætning og nedbrydning af organiske og uorganiske forbindelser. Problemerne opstår, når påvirkningerne fra maskinerne influerer på det mikrobielle liv og hæmmer omsætning og næringsstofmobilitet. Transporten af vand og luft i jorden hæmmes, som følge af reduceret porevolumen på grund af trafikpåvirkning med væksthæmmende effekt til følge.
Det kan være svært at bestemme omfanget af komprimeringsskader på et givent areal. Dette skyldes til dels, at jorden
tager flere år om at udbedre skaderne bare fra lettere komprimering, når trafik helt undlades.
Kontrolleret trafik
Hvis marken opdeles i bede med små veje imellem, vil det blive muligt at komme nærmere de optimale vilkår for henholdsvis planterne og den nødvendige trafik.
Anvendelsen af konsekvente faste kørespor for alle arbejdsopgaver kan være en løsning på denne konflikt ved at opdele jorden i to. En del, som har en optimal fysisk tilstand, som passer til planternes behov, og en del, som giver mulighed for optimale
kørselsforhold.
Som løsningsforslag tages udgangspunkt i tre mulige anvendelser af kontrolleret trafik til begrænsning af komprimeringsskader.
Et-årige plejespor
Et-årige plejespor er den mest udbredte form for kontrolleret trafik og praktiseres generelt i alt korndyrkning.
Her etableres plejespor ved såning, som i løbet af vækstsæsonen anvendes til plantepleje, som ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse samt gødskning. Når afgrøden er høstet, bliver sporene glemt og til den nye afgrøde anlægges nye
plejespor.
Med dette system begrænses den direkte skade på afgrøden i form af skader på planter på grund af trykninger fra hjul. I nogle tilfælde grubes plejesporene efter høst for at "nulstille" marken. Dette bør dog kun praktiseres, hvis det er sikkert, at plejesporene ikke placeres samme sted i næste dyrkningssæson, da en mekanisk løsnet jord er betydelig mere følsom overfor genpakning.
Kontinuerlige faste plejespor
I stedet for at løsne plejesporene, kan en alternativ mulighed være at placere plejesporene samme sted år efter år. Ved denne metode skånes den øvrige jord for en større del af den trafikale påvirkning. Samtidigt forøges bæreevnen i plejesporene, og de kan derved bedre understøtte tunge maskiner som eksempelvis gyllevogne.
Det er i dag blevet muligt at praktisere kontinuerlige faste kørespor ved hjælp af forskellige former for sporfølgningssystemer. Ved brug af GPS er det muligt at placere plejesporene samme sted år efter år. Det giver mulighed for, at plejespor, som eksempelvis anvendes til gylleudlægning med slangebom, kan genbruges, og den komprimering, sporene tidligere år har været udsat for, kan være gavnlig i forhold til at øge bæreevnen i sporene. Den øgede bæreevne kan i forhold til gylleudbringning give flere optimale arbejdstimer i marken, hvor jorden er i stand til at bære de tunge maskiner.
Alternativt er det muligt at minimere dækbredden og derved også afgrødeskaden ved eksempelvis udbringning af gylle i voksende afgrøde.
Faste kørespor og ens arbejdsbredde
De kontinuerlige faste plejespor giver mulighed for at optimere på jorden i forhold til kørsel med maskiner, men skal det dyrkede areal optimeres, bør arbejdsbredden på maskinerne koordineres for at få alt trafik til at foregå i de faste kørespor.
Ved at koordinere maskinernes arbejdsbredde og sporvidde er det muligt at behandle jorden i bede, hvor den dyrkede jord aldrig påvirkes unødigt af maskinerne, mens sporene bærer al vægten fra maskinerne.
Ved at fjerne den unødige komprimering helt fra den dyrkede jord, reduceres den energi, der skal bruges til jordbearbejdning. Forsøg fra England har vist reduktioner i trækkraftbehovet på op til 46 pct. ved jordbearbejdning ved brug af faste kørespor
i systemer, der dyrkes med reduceret jordbearbejdning.
Planterne vil samtidig opleve det samme som redskaberne, nemlig at modstanden i jorden falder, og planterne får derfor mulighed for at afsøge et større jordvolumen for vand og næringsstoffer.
Den væsentligste udfordring ved anvendelse af faste kørespor til alle arbejdsopgaver er at få sporvidde og arbejdsbredde standardiseret for alle redskaber og traktorer. Alle maskiner skal have ombygget sporvidden, således at de passer til basis sporvidden. De øvrige maskiner skal have en arbejdsbredde, som svarer til basis arbejdsbredde eller et multipel af denne. Eksempelvis basis arbejdsbredde på 8 meter med plantepleje på 24 meter.
