Af Lars Villemoes, uddannelseschef på Erhvervsakademi Aarhus
Jeg er enig i Ivar Ravns debatindlæg ’Vi taber, hvis vi taber drengene’ fra 9. marts, hvor Ravn efterspørger et uddannelsessystem, der bygger bro mellem hoved og hænder og giver plads til de mere praktisk og konkret anlagte drenge.
Det uddannelsessystem har vi allerede. Parallelt med den ’hovedvej’, der i dag går via det almene gymnasium (STX) og universitetet, har vi nemlig EUX- og erhvervsakademivejen.
Denne uddannelsesvej er oven i købet ekstrem praksisnær og fleksibel. Vejen hedder en gymnasial EUX-uddannelse, en videregående uddannelse som jordbrugsteknolog (2 år), en professsionsbachelor i jordbrug (1½ år) og afslutningsvis en kandidatuddannelse i agrobiologi.
EUX-uddannelserne tilbyder en kombination af faglært uddannelse og studentereksamen, så man efter fire år står med både studenterhue og er faglært. Landbrugsskolerne har stor succes med at uddanne stærke EUX-dimittender. De unge får et sikkert ståsted og det bedste af to verdener: Kostskolens tryghed og gymnasiets dannelse. I forlængelse af landbrugsskolen og EUX-eksamen findes erhvervsakademierne. De tilbyder med jordbrugsteknologuddannelsen en videregående, praksisnær uddannelse, der både har succes med at uddanne fremtidens ledere til dansk landbrug og uddanne til job inden for landbrugsrådgivning. Er man blevet grebet af viden, kan man fortsætte på en bacheloruddannelse (i f.eks. jordbrug eller entreprenørskab) og afslutningsvis tage en kandidatgrad på universitetet og atter mødes med de folkeskolevenner, der tog ’hovedvejen’ (fra gymnasiet direkte videre på universitetet).
Den netop beskrevne vej via landbrugsskolernes EUX-uddannelse og erhvervsakademiernes videregående uddannelser kan unge mennesker trygt følge og forældre roligt støtte op omkring. Det er nemlig en vej med masser af praksisnær undervisning, afstigningsmuligheder, gode jobs og ingen blindgyder. En vej, hvor man kan uddanne sig i bidder og bygge oven på sin viden, når man er klar. Landbruget har alle muligheder for at vinde med de unge, der ønsker en praksisnær, videregående uddannelse, men ikke har hovedet lagt i akademiske folder som 18-20-årig - og det gælder både drenge og piger. Men vi skal selv fortælle om parallelvejen – de vejledere, de unge møder i uddannelsessystemet, har alt for sjældent blik for andet end hovedvejen.
